Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
Træerne i Paradiset
dem: bliv frugtbare og formér Eder og opfyld Jorden." I den
anden Skabelsesberetning — den, der nu er flettet sammen med
Paradisfortællingen — er Forklaringen den: Mand og Kvinde søger
sammen, fordi de oprindelig har været ét. Kvinden er dannet af
en Del af Mandens Legeme. Naar de ved det kønslige Samliv „bliver
ét Kød", er det kun det skilte, der atter forener sig. Det Motiv,
hvormed der saa aandfuldt leges i Aristofanes’ Tale i Platons
Symposion, foreligger her i sin simpleste og mest haandgribelige
Skikkelse. Skønt denne Fortælling om Kvindens Skabelse af
Mandens Ribben nu foreligger sammenarbejdet med Beretningen om
Paradistræet, er de øjensynligt to forskellige Forklaringer af det
kønslige Problem. Fortællingen om Træet forudsætter, at Mand
og Kvinde først gennem Nydelsen af Frugterne faar Forstaaelsen
af, at de gensidigt er bestemte for hinanden. I Fortællingen om
Ribbenet opdages det straks af Manden. Jahve lader en Tryllesøvn
falde over ham, medens Kvinden bliver dannet, formodentlig for
at skjule for ham, hvoraf hun er taget. Alligevel udbryder Manden
straks ved Synet af Kvinden. „Denne er endelig Ben af mine Ben
og Kød af mit Kød". Dette betyder vistnok, at han øjeblikkelig
ser, at hun er bestemt til Samliv med ham. I al Fald kræves der
ingen yderligere Forudsætninger for, at dette Samliv nu kan
indtræde. Thi naar der fortsættes: „derfor forlader Manden sin Fader
og Moder og hænger ved Kvinden, saa at de bliver ét Legeme",
mener Myten øjensynlig ved hin Fremstilling af Kvindens
Oprindelse og Mandens Opdagelse deraf fyldestgørende at have forklaret
det nu bestaaende Forhold mellem Kønnene.
Følgende Omstændigheder staar fast: 1) ét af Sagnene i første
Mosebog indeholder utvivlsomt Tanken om Elskovsfrugter og 2)
Ur-sagnene gør flere Forsøg paa at forklare Forplanteisens Mysterium.
Det er da næppe for dristigt at slutte: naar vor Fortælling — mindre
naturligt — belyser den Erkendelse af godt og ondt, der opnaas
gennem Træets Frugt ved Kønsmodenhedens Indtræden, saa er
det vistnok under Indflydelse af Forestillingen om Frugter, der
forlener med Avlekraft. Flere Træk i Fortællingen vil derigennem
blive os klarere. Først dette, at Kvinden er den aktive Part, den,
der rækker Manden Frugterne. Just paa det kønslige Omraade
staar Kvinden gennemgaaende i Sagnene som Forførersken. I det
babyloniske Gilgameshepos bringes en af Hovedpersonerne i Ulykke
og mister sin Heltekraft ved en Kvindes erotiske Besnærelser. Fra
de bibelske Fortællinger kan man minde om Ægypterinden og Josef,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
