Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629 Træerne i Paradiset
Delila og Simson. Dernæst bliver der paa denne Maade en klarere
Tankeforbindelse mellem Brøden og Straffen. Vedrører Kvindens
Forsyndelse det kønslige Liv, er det naturligt at Straffen rammer
hende just paa dette Punkt: hendes Fødsler skal blive kvalfulde og
Attraaen skal blive hende en Slavelænke1.
Tanken om den forbudne Frugt som en Elskovsfrugt tillader
os endelig i de to Træer at se Variationer af samme Sagnmotiv.
At visse Frugter meddeler Udødelighed eller evig Ungdom, er en
Forestilling, der ikke er meget forskellig fra den, at de skænker
Livskraft eller Avlekraft.
Selv om nu altsaa Troen paa Elskovsæbler og Trangen
til at forklare Forplanteisen spiller ind med i Talen om Frugten,
staar disse Forestillinger dog nu kun som tilbagetrængte og halvt
udviskede Motiver. Fortællingens egentlige Vendepunkt — Guds
Indgriben og Menneskets Uddrivelse — beror paa, at det er den
gud-lignende Erkendelse, Mennesket har vundet. Gud siger jo efter
Overtrædelsen: „Mennesket er blevet som én af os til at kende
godt og ondt" — ligesom Slangen under Fristelsen lovede
Menneskene, at de skulde blive som Gud i Erkendelse. Ogsaa
andetsteds er Tanken om guddommelig Visdom sat i Forbindelse med
Urmennesket. Hos Hezekiel var det Væsen, der vandrede i
Gudernes Have »fuld af Visdom". I den Skabelseshistorie, der nu er
forbunden med Paradisfortællingen, kappes Adam med Gud i
Indsigt: han giver Dyrene Navne, hvilket udtrykker, at han fatter
deres Væsen — han opdager, skønt Gud vil hemmeligholde det for
ham, i Kvinden sit eget Kød. Ogsaa Adapa i den babyloniske
Fortælling var jo af Ea udrustet med Visdom. Motivet har ogsaa været
udført paa den Maade, at Urmennesket mod Guds Vilje tilriver sig
Visdommen: i Hjobs Bog henvendes der det Spørgsmaal til
Hovedpersonen: „Mon du er født som det første af Menneskene, og er
du avlet før end Højene? Mon du har lyttet til i Guds hemmelige
Raad og har revet Visdommen til dig?" Saa sandt som de
1 I straalende Spøg har Anatole France fremsat Forklaringen af
Syndefaldet som Elskovsbrøde gennem M. d’Astarac i ,1a rötisserie de la reine
pé-dauque", og han fortsætter med Beviset: „et la preuve que la pomme était ce
que j’ai dit, c’est qu’Éve fut frappée d’un chåtiment assorti ä sa faute. Il lui
fut dit, non point: „Tu digéreras laborieusement", mais bien: „Tu enfanteras
dans la douleur* Or, quel rapport peut on établir, je vous prie, entre une
pomme et un accouchement difficile? Au contraire la peine est exactement
ap-pliquée, si la faute est telle, que je vous l’ai fait connaltre."
Tilskueren 1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
