- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
632

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

632

Træerne i Paradiset

ning har Tanken faaet i en kun brudstykkeagtig bevaret
Fortælling (1 Moseb. 6): Gudesønnerne indgaar Forbindelse med
Menneskenes Døtre, hvorved der opstaar en Slægt af Kæmper. Gud
skrider da ind og sætter Grænser for Menneskenes Levetid.
Grunden er overalt den samme: Menneskene truer med at blive
Gud for mægtige. Paa tilsvarende Maade i Paradissagnet.
Urmennesket er til Hælvten en Gud og paa Nippet til at blive det helt.
Men da maa han stækkes. Man har naturligt sammenstillet dette
med den fra græsk Oldtidsliteratur saa kendte Tanke om
Gudernes Misundelse. Kun skal man ikke ved vort Sagn — saa lidt
som over for den græske Digtning — lægge Hovedvægten paa. at
der herved tillægges Gud en lavtliggende menneskelig Egenskab.
Dette Sagnmotiv har en ædel Kærne: Bevidstheden om
Menneskets Skranker og Følelsen af det hule i det Overmod, der
mener at kunne sprænge dem. „Denn mit Göttern — soli sich nicht
messen — irgend ein Mensch." Sagnet udtaler paa barnlig Vis
den Tanke, som Goethe myndigt har fæstnet i „Grenzen der
Menschheit".

Ved at fremdrage denne Side af Motivet rammer man bedst
Sagnets Følemaade. Thi den samme Resignation møder os i de
Ord, i hvilke Fortællingen baade efter Form og Indhold naar sit
Højdepunkt — de Ord, i hvilke Gud efter Overtrædelsen fælder
Dommen over Slangen og Menneskene. Den ellers prosaisk holdte
Fortælling hæver sig her til .metrisk Form. I disse Ord søger man
med Rette Sagnets egen Livsbetragtning — her skildrer det jo
ikke Fortidsbegivenheder, men Livet, som det nu er, de Følger
af Faldet, som enhver tænkes at kende. Saaledes er Mandens
Saga: Slid og Slæb for Tom og Tidsel. Og saaledes Kvindens:
Fødselens Veer for Attraaens Vaande. Forsonende — i al deres
Haabløshed — lyder da Ordene om Døden: Mennesket vender
tilbage til den Jord, hvoraf han er taget.

Som et Verdensdrama i det lille har Paradissagnet skildret
Omskiftelsen fra Gudelivet i Edens Have til Hverdagsslidet paa
Ageren. Et mytologisk Epos vilde have lagt Hovedvægten paa den
højpoetiske Udmaling af Gudernes Hjem. Vor Fortælling har den
jævne Folkedigtnings Præg. Den kender mindre til Himlen end til
Jordelivets Kaar. Men disse har den formet i Ord, der vil staa
evigt, fordi de er simple og enfoldige som Naturens egen Tale.

P. O. Ryberg Hansen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free