Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tekla Griebel-Wandall: Forbi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
Paa Landet
en udførlig Beskrivelse over, hvordan man ikke kan klare sig paa
Landet.
„Men fortæl mig dog, hvordan det gik til, at de begge døde!"
afbrød jeg tilsidst.
„Det var lige før Jul, at den gamle Kone døde, hun var jo
saa skral fra Begyndelsen af. Og saa var det Nytaarsmorgen, at
Jens Andersen og Lars Persen, de fandt Frøkenen ude paa Marken
i Sneen. Hun lo og hun snakkede og hun lo, saa kørte de med
hende til Sygehuset i N— og der døde hun Ugen efter."
Samme Dag gik jeg ud til det lille hvide Hus. Det skinnede
atter nykalket. Der laa Vadsketøj paa Hækken, en Hane
promenerede forbi, og fra Skorstenen sendtes mig en Mundfuld Tørverøg
til Velkomst. Ved Døren kravlede et lille halvnøgent, solbrændt
Barn. En ung, travl Husmoder traadte udenfor. Jeg kunde ikke
andet end spørge hende, om hnn havde kendt noget til Husets
forrige Beboere.
„Københavnerne? ja, det har da været nogen Svinepelse,
saadan som her saa ud efter dem."
„De var syge — og fattige," bemærkede jeg.
„Aa ja, saamænd, det kan jo være svært nok; men de har
ligegodt ikke forstaaet sig paa det huslige. Det var jo saadan en
Spillefrøken. Tilsidst fandt hun paa at ville lære os Bønder at
spille paa Fortepiano."
Noget beklemt forlod jeg det lille Hus for bestandig.
Jeg tænkte paa at lade sætte en Mindesten paa deres Grav,
eller i det mindste lægge en smuk Krans paa den. Men da jeg
siden hørte, at Moderen var begravet paa Landsbykirkegaarden,
Datteren i Købstaden, opgav jeg mit Forsæt.
Tekla Griebel-Wandall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
