- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
648

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus - II. Molière-biografien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

648

Moderne Moliérekultus i Frankrig

andet at gøre end resigneret at opgive al Grublen derover. Den
molieristiske Trang til at skaffe Lys ogsaa paa dette Punkt har
imidlertid affødt en hel Litteratur, og sikkert den mest typiske Del
af den hele Molieristlitteratur. Uden at komme ind paa alle det
vidtløftige Armandespørgsmaals talrige Enkeltheder, vil en kort
Redegørelse for Hovedpunkterne være nødvendig for at forstaa den
Rolle, det har spillet i den omtalte Litteratur.

Indtil 1821 var det den blandt alle Moliérebiografer herskende
Anskuelse, at Armande Béjard var en Datter af Madeleine, og da
man under disse Omstændigheder ikke helt kunde benægte
Muligheden af, at hun ogsaa kunde være en Datter af Moliére, undrede
man sig ikke over, at Digterens Modstandere havde benyttet sig
af dette svage Punkt i hans Moral under de mange Angreb, som
litterær og kunstnerisk Misundelse havde inspireret, og i hvilke
ethvert Middel var bleven fundet anvendeligt.

Men saa fandt Beffara nogle Aktstykker til Moliéres Historie,
bl. a. hans „acte de mariagehvori Hustruen betegnedes som
Datter af Marie Hervé (altsaa Søster til Madeleine). Denne
Opdagelse vakte naturligvis den største Tilfredshed, men efterhaanden
som Tiden gik, dukkede Tvivlen op; mange fandt, med Bazin. at
Samtiden dog sikkert maatte have Ret, og tilmed var det jo
bekendt, hvor lidet samvittighedsfuld man i det 17de Aarhundrede
var med selv de mest officielle Dokumenter. Han fremsatte da en
Teori om, at det af Beffara fremdragne Dokument indeholdt et
Falskneri, hvad Armandes Herkomst angik. Men kort efter mødte
Soulié op, ikke med ét, men med mange Dokumenter, hvori
Ar-mande stadig opførtes som Datter af Marie Hervé. Man skulde
tro, at Sagen dermed var afgjort, men det var langtfra Tilfældet.
Jo mere man fordybede sig i Spørgsmaalet, desto flere Argumenter
anførte man som Støtte for Falsifikationsteorien. Det havde nemlig
trods al Søgen været umuligt at tilvejebringe Armandes
Daabs-attest; derimod var det lykkedes at finde Marie Hervés; ifølge
denne maatte Armande — der 1662, ved Ægteskabets Indgaaelse,
var c. 20 Aar gammel — være kommen til Verden paa et
Tidspunkt, da Marie Hervé efter al Erfaring maatte være ude over den
Alder, hvori en saadan Eventualitet lader sig tænke. Hertil
svarede man fra anden Side, at selv om Armandes Moder, som hendes
Daabsattest sagde, var født 1590, og Armande 1643, var det ikke
fysisk umuligt, at Forholdet kunde være som i Dokumenterne
anført. En Moliérebiograf, Jal, meddelte, at han havde en Ven, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free