Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus - II. Molière-biografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651 Moderne Moliérekultus i Frankrig
færdigt og ulogisk er det i ethvert Tilfælde, naar de samme
Mennesker, som beundrer Moliéres Mangel paa Moral, laster Armande.
Dersom hun er bleven opdraget i det Milieu, hvoraf netop
Houssaye og Pifteau giver Skildringer saa drastiske, at de, som man
har sagt, kunde faa et helt Dragonregiment til at rødme, saa er
hun lovlig undskyldt, dersom hendes moralske Begreber har været
noget mangelfulde. Men det hører nu en Gang med til
Molieris-mens Katekismus at fordømme Armande, idet man glat væk tror
paa alt, hvad Samtidens Smudsskrifter, der som oftest var
dikterede af misundelige Kunstsøstres låve Jalousi, har bragt til Torvs
angaaende hendes Privatliv. Det har vist sig, at der maa anvendes
den største Kritik over for de Beskyldninger, som indeholdes i Skriftet
„La Fameuse Comédienne"; overalt, hvor de har ladet sig
kon-trolere, har de vist sig uholdbare. Sandsynligvis har hun hverken
været værre eller bedre end de fleste af Datidens Skuespillere og
Skuespillerinder. Ingen gør sig vel store Illusioner om den Moral,
der herskede i den franske Skuespillerstand for halvtredje Hundrede
Aar siden. Men derfra er de ret langt Skridt til at frakende hende
enhver menneskelig Følelse. Fournier gaar ud fra som givet, at
hun ikke blot var en slet Hustru, men ogsaa en slet Moder, der
ikke engang kunde føie Sorg, da Døden bortrev hendes tre Børn,
ét efter ét. Ganske i Smag hermed har man ogsaa villet gøre
hende ansvarlig for, at der intet har været at opspore af Digterens
skriftlige Efterladenskaber; det mangler ikke paa perfide
Antydninger af, at hun har solgt alt sligt til Moliéres Fjender, Jesuiterne.
Det gaadefulde, der hviler over saa mangt og meget i
Digterens Liv, hviler ogsaa over hans Grav. Som bekendt findes der
paa Pére-Lachaise en Grav, som et over den rejst Monument
betegner som Moliéres. Men det er rigtignok langtfra sikkert, at
det virkelig er Moliéres jordiske Levninger, der har fundet deres
sidste Hvilested der. Hermed forholder det sig paa følgende Maade.
Da Digteren d. 17. Febr. 1673 døde, en Time efter at Tæppet var
gaaet ned for „Le malade imaginaire", hvori han selv havde spillet
Titelrollen, viste der sig store Vanskeligheder for at skaffe ham en
hæderlig Begravelse, d. v. s. gejstlig Medvirkning og Begravelse i
indviai Jord. Armande — som i det mindste ved den Lejlighed
viste sig værdig til at bære Hustrunavnet — opnaaede alligevel,
ved direkte Henvendelse til Kongen, at Gejstligheden ændrede sin
Holdning. Begravelsen fandt Sted ved Aftentide d. 21. Februar,
og efter flere uforkastelige Vidnesbyrd sænkedes Liget ned i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
