Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus - II. Molière-biografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
Moderne Moliérekultus i Frankrig
Grav „midt paa Kirkegaarden". Da imidlertid denne Kirkegaard
— St. Joseph — skulde nedlægges 1792, besluttede Myndighederne,
at Moliéres Lig skulde graves op, for at man ved Lejlighed kunde
skaffe det et værdigt Hvilested. Efter mange Omskiftelser
nedsattes det saa (1817) i den Grav paa Pére-Lachaise, der bærer
det omtalte Monument. Men derom hersker der ingen Tvivl, at
det Lig, som opgravedes 1792, det hentede man, ikke „midt paa
Kirkegaarden", men i dens Udkant. Et af to maa da være
Tilfældet: enten er Liget paa et eller andet Tidspunkt bleven flyttet
fra dets oprindelige Plads, eller ogsaa er det et andet Lig end
Digterens, der nu indtager den Plads, der betragtes som Moliéres
Grav. Moland holder det for sandsynligt, at den første Forklaring
er den rette. Han tænker sig da, at Gejstligheden, der ikke vovede
at trodse en bestemt Ordre fra Kongen, har benyttet sig af Nattens
Mulm og Mørke til at flytte Liget, saa snart Følget havde forladt
Kirkegaarden. Selv et flygtigt Kendskab til Tidens Handle- og
Tænkemaade er tilstrækkeligt til at erkende, at noget saadant
meget vel kunde finde Sted; ved at flytte Moliéres Lig til
Udkanten opnaaede man nemlig, at det ikke kom i indviet Jord,
men kom til at hvile mellem Selvmordere, dødfødte og lignende
Eksistenser, hvem man ikke ydede denne Gunst.
Hele dette Spørgsmaal om Moliéres Grav har da for saa vidt
ogsaa mindre Interesse, undtagen netop for dem, der i visse Knogler,
som man fjernede fra Liget under Flytningen 1792, og som senere
har ført en meget omflakkende Tilværelse, ser tilbedelsesværdige •
Relikvier. Men Spørgsmaalet om Moliéres Grav har givet
Anledning til en sidste Legende, idet man har paastaaet, at Digteren
slet ikke døde 1673 men først 1703, at han døde, ikke, — som
Molierismens Arkæolog, A. Vitu, har bevist —, i Rue de Richelieu
Nr. 40, men i Bastillen, idet han nemlig skulde være identisk med
den saa ofte omtalte og saa ganske overordentlig mystiske „Fange
med Jernmasken". Denne højst interessante Teori er bleven
fremsat af en Mand, hvis borgerlige Navn er Anatole Loquin,
og hvis borgerlige Hæderlighed i øvrigt skal være hævet over
enhver Tvivl. Den ene Gang efter den anden har han — snart
anonymt, snart pseudonymt, snart under sit fulde Navn —. søgt
at godtgøre sin Mening ved at udfolde den Art Skarpsindighed,
som saa ofte udmærker Indehaveren af en fiks Idé. Desværre er
der næppe nogen, der har fundet det Umagen værd at gennemgaa
alle de af ham anførte Indicier, som ganske vist er af en meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
