- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
653

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus - II. Molière-biografien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

653 Moderne Moliérekultus i Frankrig



luftig Beskaffenhed. Saaledes Iror han ikke paa, at Moliére døde
1673, bl. a. fordi La Grange i sin biografiske Notits af 1680 taler
om, at Moliére havde en saa kraftig Konstitution, at han, hvis der
var bleven bragt hurtig Hjælp under det Anfald, der ramte ham
hin Aften den 17. Febr., vilde have kunnet leve 20 Aar længere.
De øvrige Argumenter er af samme Beskaffenhed. Men for en
Molierist er det jo tiltalende at kunne drage en Parallel mellem
„de to største Skikkelser i den franske Historie, Manden paa St.
Helena og Moliére, Manden med Jernmasken".

Saaledes har man da fra molieristisk Side gjort alt, hvad
man har været i Stand til for at opretholde gamle og danne nye
Legender og for at omskabe Moliére i overnaturligt Helteformat.
Den objektive, uhildede Moliéreforskning har lige saa møjsommeligt
maattet bane sig Vej gennem moderne Mytedannelser som
gennem de ældre Lag af Anekdoter. Hvor Molieristerne følte, at en
Anekdote ikke lod sig omstyrte uden at forringe deres Afguds
Glans, har man ganske overset Videnskabens Indlæg. Det er
nu over tredive Aar siden, et Despois jog Kritikkens skarpe Sværd
gennem den bekendte Anekdote om Ludvig d. 14de, der delte sit
Maaltid med Digteren. Ikke desto mindre kan man endnu af og
til træffe den i fuld Vigør, ofte ledsaget af et bittert Udfald mod
Despois, hvem man beskylder for i sit Had til „l’ancien régime"
at have villet berøve Ludvig d. 14de et Træk, som kun kunde
gøre ham Ære. Men Despois har selv forudset, at han intet
formaaede over for en saa indgroet Anekdote, der tilmed ofte er
bleven foreviget af Malere og Kobberstikkere. Naar en Fordom først
er sat i Glas og Ramme, er den godt assureret.

Alle disse Forsøg paa at omskabe Moliéreskikkelsen kunde
saa udmærket været sparede. Selv for den strengt objektive
Forskning staar Moliére som en med mange af de skønneste
menneskelige Egenskaber udrustet Mand. Trofasthed over for Venner,
Overbærenhed over for dem, der viste ham Utaknemmelighed,
hans Pligtfølelse, Gavmildhed, Beskedenhed — alle disse Dyder var
han i Besiddelse af. Det er ikke mindst den Sympati, han rent
personlig vækker, der har givet ham Hæderspladsen i den franske
Litteratur. Men, som en begejstret, men ikke hysterisk,
Moliére-beundrer engang har sagt: Trop est Trop, méme pour Moliére.

(Sluttes)

H. St. Holbeck

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free