- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
669

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: De 6 Aars Tragedie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

669 De 6 Aars Tragedie



fødtes af Marie Guise; som blev opdraget ved Valoisernes Hof og
flk sin første Undervisning i Verdenskundskab af Katharina af Medici
og Kardinalen af Lothringen.

Blødhjertet efter vore Begreber var hun ikke: husk, at hun
som Dronning af Frankrig uden Ynk saa’ Kætterbaalene i Amboise,
og i Orléans hjalp sine kære Morbrødre at lokke Prinserne af Blodet
i Fælden. Videre finfølende efter vore Begreber var hun heller ikke:
husk, hvor hjertelig hun kunde le ad Brantömes saftige Historier,
hvor hun kunde kokettere med Chåtelard („Dronningen holdt af,"
skriver John Knox „at støtte sig til Gh’s Skulder og i Fortrolighed
nu og da stjæle sig til at kysse hans Nakke") og siden — da han
vilde gaa videre end hun og kompromitterede hende for meget —
kunde hun koldblodig lade Murray tage ham af Dage, ja endog
overvære Henrettelsen. Hun var ikke grusom, men naar det gjaldt om at
hævne en Fornærmelse eller skaffe sig en Fordel havde hun ikke
størce Respekt for Menneskeliv end andre af sin Samtid. Hun lod
paa den mest barbariske Maade den gamle Huntly forfølge, —
han, som hun nylig havde behandlet som sin Ven, og hun havde
Hjerte til at se hans unge Søn John Gordon, som dog havde staaet
hende ret nær, dø paa Skafottet. Hun var i sin Tid fuldstændig
villig til at ægte Darnley, endog lidenskabeligt og næsten brutalt
indtagen i ham, skønt hun sikkert allerede da maa have indset, at
han ikke var stort andet end en smuk Staldkarl og i aandelig
Henseende hende selv uendelig underlegen. De politiske Grunde
til denne Forbindelse var ganske vist ret vægtige, — men naar
bøjede Marie Stuart sig for politiske Hensyn alene? Nej, — har
nogen været en ægte Datter af sin Tid og sin Slægt, dybt og
oprindeligt menneskelig, fint og grovt menneskelig (og netop derfor
saa fristende at beskæftige sig med), saa har det visselig været
hende. Men dette har de fleste af hendes Biografer aldrig villet
erindre. Nu vil vel ingen bestride Digterens kongelige Forret til
at omgaa og gaa uden for og gaa over Virkeligheden. Kan han
skabe en Hamlet over et Navn og en Richard III over en Side i
en Krønike — vær saa god! hvem spørger vel saa efter Originalen?
Men kan han ikke det, saa gør han nok bedst i, naar det gælder
en historisk Person, hellere at holde sig til Kilderne og nogenlunde
samvittighedsfuldt give Kejseren, hvad Kejserens er.

Naar man nu læser „The Queen’s Quair" og sammenligner den
med adskillige ældre Digtninge, der ligeledes har Marie Stuart til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free