Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: De 6 Aars Tragedie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671 De 6 Aars Tragedie
Ildstrøm ned gennem hendes Strube, andre har fortalt, at man
kunde se hendes Hjerte slaa inden for hendes Bryst „and raying
out a ruddy light". Han beskriver nøje hendes brune Øjne,
Stu-arternes smalle Øjne, smalle som Pile; „hun havde undertiden et
dybt, tankefuldt, meget klogt Blik, — the look of the queen of
desire — som ikke selv kender Omfanget af sit inderste Ønske og
ikke aabenbarer for nogen, hvori det bestaar". Og i Modsætning
til dette Blik — „sly or wise or sleepy as you choose" — staar
hendes Stemme, som var djærv og gennemtrængende, hendes
Manerer, som var en livlig og smidig Drengs, hendes hurtige
Bevægelser, hendes utaalmodige og altid uforsagte Naturel. Hun havde
en smuk, dristig Haandskrift, elskede Lærdom og Smiger og en
vel valgt Vending. Hun brugte Parfymer og badede sig daglig i
hed rød Vin. „Too keen after sweet food" siger Knox om hende;
„the born huntress, never to be thrown out by a cold scent" siger
Des-Essars, som vel skal forestille Claude Nau og er Forfatterens
Talerør. „Never happy unless she was exited". Gang efter Gang
betoner han hendes umættelige Ømhedstrang, hendes lidenskabelige
Trang til at lyde den, hun elsker, til at underordne sig, hendes
ømme og uforstandige „Ridderlighed* — det er det Ord, Hewlett
med Forkærlighed bruger om hende. For Bjørnson var hun —
som vi saa’ — selvisk og kold af Natur. Mer end én Gang lader
han Darnley bebrejde hende, at hun ikke kan elske, og Murray
siger: „Hun har ingen Hengivenhed. Hun tager vort Arbejde, vor
Kærlighed, vor Opofrelse til Døden — næste Dag staar hun fri.
De Baand, hun har, bryder hun, det, der kan blive til Baand,
nægter hun." Og hele Stykket igennem viser han os hende, selv
følesløs, egenkærlig, optaget af den bestandig skiftende Kamp mod
sin egen tragiske Skæbne, som et forud bestemt Offer for Mænds
lidenskabelige Kærlighed og bevidste Skurkagtighed. Paa en hel
anden Maade ser derimod Hewlett Forholdet mellem hende og de
mange Mænd, som tiltog sig Indflydelse paa hendes Liv. Han
siger allerede i Fortalen: „Intet andet Hjerte end hendes eget brast
(i Kampen). Hvem elskede hende, mens hun levede? Ikke En
iblandt dem" („Not a man among them") Og han tilføjer: „Dette
er Hemmeligheden ved Tragedien". Som man ser, lige fra Roden
af en helt anden Opfattelse.
I Bjørnsöns Drama fremstilles hun Gang efter Gang — især
gennem Lethington og den kloge Murray som yderlig uberegnelig
og egenraadig, men aldrig sig sin egen Skyld bevidst, fremfor alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
