- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
675

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: De 6 Aars Tragedie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

675 De 6 Aars Tragedie



drende, altid utilfredse, altid bryggende paa noget ondt mod hende
og mod hverandre, uden at hun i sin hjælpeløse Uvidenhed (thi
med virkelige Forhold i sit Rige var hun trods al Kløgt altid
ukendt) er i Stand til at forstaa, hvorfor de i saa høj Grad
misbilliger hende og hendes fra et katolsk-absolutistiskt Synspunkt
ganske snu spanske Politik.

„Lorderne" — disse herlige klassiske Lorder, der nu for os
staar som de, der uden at vide det repræsenterer et Folks
vaagnende nationale Bevidsthed, de stod for Dronningen nærmest blot
som personlige Fjender og besværlige Spektakelmagere.

Thi Marie Stuart — det kan aldrig nok betones — havde jo
ikke det mindste Begreb om hvad et Folk er, erkendte ikke nogen
anden Ret end Fyrstens, var aldrig i Stand til at lære, at der
overhovedet gives nogen anden. En eller anden har sagt, at sin
Stædighed havde hun fra Tudorerne (Henrik VII’s Datter var jo hendes
Farmor) — meget muligt, men i saa Tilfælde var det sandelig
ogsaa den eneste Egenskab, hun tog i Arv efter dem. Hvor
herskelysten Elisabeth end var, hengav hun sig dog aldrig en Time for
Alvor til den Illusion, at hun havde nogen som helst virkelig Magt
uafhængig af sit Folk. Dronningen af Skotland var sikkert i og
for sig lige saa godt — maaske bedre — begavet end sin engelske
Kusine, men hun havde ikke det ringeste af den lynsnare, intensive
Opfattelse at, hvor langt en Monark, uden at risikere for meget,
kan gaa — hvad der i saa høj Grad karakteriserer Medlemmerne
af Huset Tudor. Trods den offentlige Menings Tryk, trods Tvang
og Vold, opgiver hun aldrig under hele sin Regering — og heller
ikke senere — sit oprindelige absolutistiske Standpunkt. Dette
fremgaar til Overflod af hendes mange Henvendelser til de
europæiske Fyrster; Forholdet til hendes Folk er tiende et
Princip-spørgsmaal, — hun kan ikke give efter, thi gør hun det, svigter
hun Kongedømmets hellige Sag. Hendes Forestillinger til Elisabeth
gaar i Hovedsagen ud paa det samme. Og denne urokkelige
Overbevisning om, at hun aldrig har gjort noget, hvortil hun ikke har
haft i det mindste juridisk Ret — det er sikkert den, der giver
hende Spænstighed til at bære sit lange Fangenskab og Kraft til
med saa stort Mod og saa god Samvittighed at gaa Døden i Møde.

Disse — om jeg saa maa sige: kontinentale Principper,
pansrede og bevogtede af en tudorsk Stædighed (hvorfor ikke Stuartsk?)
havde i og for sig været fuldstændig tilstrækkelige til at
undergrave hendes Stilling i Skotland. Dertil kommer imidlertid ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free