Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredsmægler: Grundloven og Folkets Selvstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683 Grundloven og Folkets Selvstyre
Magten; og Ministeriet Bang foreslog derefter i 1855 en
Fællesforfatning, der ligeledes indførte et Étkammer, hvoraf V* udnævntes
af Kongen, 8/e af de højstbeskattede Vælgere og 8/s af de enkelte
Landsdeles Repræsentationer, disse to Grupper valgte ved
Forholdstalsvalg. Dette Kammer var lovgivende over for
ansvarlige Ministre, men uden Initiativ eller Interpellationsret og begrænset
i Bevillingsretten ved et Normalbudget. Kammerets Præsident og
Vicepræsident skulde dernæst udnævnes af Kongen, og Kammerets
Forretningsorden endog fastslaas ved Lov. Det skulde derhos kun
samles hvert andet Aar. Mod dette Forslag, der var mindre
reaktionært end Ørsteds, gjorde Bondevennerne forgæves Modstand; det
blev Lov 2. Oktober 55.
Efter at Helstatspolitikken havde lidt Skibbrud for stedse,
foreslog Ministeriet Hall i 1863 en ny Fællesforfatning, men nu
foreslog man to Kamre, med Initiativ, Interpellationsret, Ret til selv at
vælge Præsidenter og til selv at vedtage Forretningsordenen;
Landstinget var imidlertid meget aristokratisk sammensat, idet 2/s udnævntes
af Kongen paa tolv Aar, alle de øvrige udelukkende af de
højstbeskattede Vælgere, om end valgte umiddelbart ved Forholdstalsvalg
(Færøernes Medlem undtagen). Den store Modsætning mellem et
saadant Landsting og Folketinget udjævnedes dog ved et
finans-lovgivende Fællesudvalg, valgt ved Forholdstalsvalg af begge Ting,
hvilket foresloges i Betragtning af, at Normalbudgettet vel
bibeholdtes, men dog saaledes, at det kunde ophæves ved almindelig
Lov, hvorved Finanslovskonflikter kunde opstaa. For at
Forfatningen nu ikke skulde sprænges under saadanne Konflikter,
foreslog man at give Fællesudvalget finanslovgivende Myndighed.
Dernæst bestemtes, at Rigsretten skulde bestaa af hele Landstinget,
der jo altsaa var aristokratisk sammensat helt igennem, samt af ni
Dommere.
Dette Forslag betegner saaledes de nationalliberales moderate
Standpunkt. Mellem dette og Bondevennernes Standpunkt sluttedes
omsider Forliget af 1866, hvori Kærnen er, at medens
Bondevennerne vilde have hele Landstinget sammensat paa demokratisk
Vis omtrent ligesom Folketinget i „Junigrundlovens Aand", og de
nationalliberale vilde have hele Landstinget sammensat paa
aristokratisk Vis, som udelukkende valgt af Kongen og de
højstbeskattede, — enedes man paa Halvvejen: de kongevalgtes Antal
nedsattes fra ’/» til */n, Resten valgtes af Valgmænd, paa hvis Valg
de højstbeskattede og den almindelige Vælgerklasse flk lige stor Ind-
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
