Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredsmægler: Grundloven og Folkets Selvstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685 Grundloven og Folkets Selvstyre
Dertil kommer, at Førerne under Kampen ofte vovede sig saa
langt frem, at Armeen, Vælgerne, ikke kunde følge med, hvorfor
vi ser, at Valgsejre og Valgnederlag for Venstre følger bølgemæssig
efter hinanden, saaledes Sejr i 1872, Nederlag i 1873, Sejr 1876,
Nederlag 1879, Sejre 1881 og 84, Nederlag 87, derefter Sejre. Med
andre Ord, Vælgerne skal have Tid til at komme paa Højde
med Førerne, hvorfor disse nødes til stadige Tilbagetog (Forlig),
indtil man havde Vished for, at man nu havde Armeen med sig.
Og dette gentager sig i forstærket Grad ved Forliget i 1894.
Medens nemlig Hørup var saa klog at bryde resolut af, da han
saa’, at hans Forligsforsøg ikke førte til det, der tilsigtedes, nemlig
Anerkendelsen af Folketingets overvejende Indflydelse paa
Finansloven, hvilket jo var Forudsætningen for, at Berg i 1866 stemte
paa Forliget om Forfatningens Affattelse, — saa begik Bojsen den
Fejl, at slutte et Forlig, der gav Modparten alt, hvad han forlangte,
men uden at faa noget igen, der kunde staa i Forhold til, hvad
Modparten fik. Forholdet var ulige; Forliget var for tyndt, for
magert; selve Stridsspørgsmaalene løstes slet ikke; man var ved
Forliget af 1894 egentlig lige nær; — derfor ser vi ogsaa, at
et nyt Brud inden for Venstre (det syvende) indtræder lige foran
Forliget, idet de klogeste, som Alberti, Bajer, Clausager, Høgsbro,
Octavius Hansen o. s. v. bryder med Bojsen i sidste Øjeblik; og
Vælgerne viser sig nu at være saa godt med, at Bojsen lider
Nederlag paa Nederlag ved Valgene i 1895, 98, 1901 og 1903.
Dette har sin Grund i, at Sprængningen i 1894 angik noget
andet og mere end Taktik; det var nu selve Maalet, hvorom
Uenigheden opstod; derfor blev Brudet i 1894 saa dybt, at det
endnu ikke er lægt, — og maaske aldrig læges, trods Tilløbene til
en Udsoning i Aar, — med mindre da de moderate erkender, at
Forliget i 1894 var for magert, og derfor nu maa gøres om igen,
men paa en anden Basis, nemlig den, at selve Stridens Genstand
ppklares fuldt ud, at selve Stridsspørgsmaalet afgøres endeligt og
for bestandigt f. Eks. ved en Grundlovsrevision.
Det var dette, Reformpartiet satte sig til Opgave efter Valgene
1895. Man har sagt, at Reformpartiet har godkendt Forliget
ved at stemme for Finansloven, efter at Partiet i 1895 var blevet
Flertal i Folketinget. Dette er ikke rigtigt. Partiet tog kun
Situationen som den forelaa, og opgav Finanslovsnægtelsen som Taktik,
og valgte en anden Taktik, der var langt klogere, hvorved Partiet
opnaaede, at Folketingets Finansudvalg faktisk blev Landets egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
