Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Om Idealitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700
Om Idealitet
hvis de ikke tillige er lidenskabeligt optagne paa det økonomiske
Omraade; thi er de ikke lidenskabelige dér, saa er de det efter al
Sandsynlighed heller ikke paa andre Omraader, — lige saa vist som
den, hvis Feber ikke kan fornemmes i Pulsen, overhovedet ikke
har Feber, ihvor blussende han saa maatte være i Kinderne. Er
de ikke — slige Folk — lidenskabelige paa det økonomiske
Omraade, da kender de rimeligvis overhovedet ikke til Lidenskab, —
men uden Lidenskab ingen Idealitet!
Thi det er vel saa, at den egentlige, den eneste værdige
Genstand for den menneskelige ideelle Higen er det, som ligger bag ved
eller inden for eller over det timelige og engang skal gennemtrænge
det timelige (som allerede Platon, om end ensidigt, har sagt det);
— men ligesom det spæde Barn vil ikke blot die sin Moders Bryst,
men vil føre i Munden og suge paa alt, hvad der kommer inden for
dets Rækkevidde, saaledes vil ethvert Menneske, hos hvem
Idealiteten ikke er Fraser, men en virkelig Sjælsbeskaffenhed eller
-Tilstand, kaste sin Elsk, sin Higen paa det nærmeste, og vil låve
det nærmeste om med sin Fantasi, saa det for ham bliver noget
ideelt, noget absolut værdifuldt, — eller rettere: noget, hvortil han
stiller absolutte, ideelle Fordringer.
Naar saaledes Idealiteten1 hos et Menneske slaar sig paa det
økonomiske, da vi9er den sig gerne i en overdreven (absolut, ideel)
Fordring om Sikkerhed enten for, at man selv kan faa det
fornødne, eller for, at man kan svare enhver sit. Denne Fordring
om absolut Sikkerhed er i sin Grund altid sindssyg og bliver
undertiden ogsaa aabenbar som saadan. At denne
Sikkerheds-Fordring ikke er det samme som ganske gemen Nærighed, viser
sig deri, at den ikke tager noget som helst Hensyn til almindelig
menneskelig Beregning, derfor kan rase f. Eks. hos de mest
grundmurede, velhavende Bønder, — og i, at den ogsaa ofte i Detaillen
er ganske irrationel: en saadan Bonde kan være ude af sig selv af
Bekymring over en Smule Sludskeri ved den daglige Fodring, og
kan samtidig føie det som en Lettelse, at en Fætter snyder ham
en Formue fra. Hans egen Sindstilstand er ham en stor Lidelse,
der ikke lindres ved større eller mindre materiel Vinding, thi hans
Sind er ude over det, der hedder mere eller mindre. Han
forlanger det absolutte (paa dette bestemte Omraade).
1 Jeg bmger stadig dette Ord i subjektiv Betydning, betegnende en
menneskelig Egenskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
