Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Om Idealitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Idealitet
707
Ophidselse, der gjorde den ubrugelig, fordærvelig som Arbejdskraft
i Timeligheden. Den bliver kommensurabel med Livets andre Kræfter;
og bag den staar Troen, der ikke kommer og gaar som Krusning
paa Sjælelivets Hav; men som er stadig og til Grund liggende; —
bag den staar Troen og forjætter den Sejr over Livets andre
Kræfter til sidst.
Hvorledes gaar det til, at Troen kan udrette dette, som intet
andet formaaede: at opveje den ideale Higen, bringe den i
Ligevægt? De kristne vil forklare det deraf, at Troen ikke er nogen
Higen blot, men et usynligt Møde her i Verden med den levende
Gud. Dette kan de selvfølgelig ikke bevise; men, rent psykologisk
set, er Fænomenet Tro alligevel saare mærkeligt: Der er en
Vægtstang, af hvilken man kun ser den ene Arm med sin
Vægt-skaal; i denne lægges 100 Pd. Nogen Tid efter løftes denne
synlige Vægtskaal til Vejrs; heraf slutter man jo med Sikkerhed, at
der maa være bleven anbragt mindst 100 Pund i den Vægtskaal,
som man ikke ser. Der er en Evighedsfordring, et
Uendeligheds-krav, en ideel Higen i Sjælen, som kun kan stilles ved at opvejes.
En lige stor Vægt har ikke været at finde i nogen jordisk Ting, ihvor
meget man har søgt. Det evige Himmerige er heller ikke steget
ned paa Jorden for at opveje denne Trang. Da kommer Troen
paa Gud og bringer Ligevægt til Stede, stiller Sjælens ideale Higen,
— ikke ved ny Lidenskab, men ved sin egen Hvile.
Til at opleve, selv erfare Sandheden heraf udfordres to Ting:
at man overhovedet ejer Fuldkommenhedslængsel, Idealitet, og for
det andet: at man vil og formaar at løsne sig af dennes
Trolddom og glibe Troen, den ideelle Lidenskabs Ækvivalent, der
vel ikke tilintetgør den, men tæmmer den, begrænser den, ophæver
dens Transcendens og gør den brugelig som „relativ-ideel11
Arbejdskraft paa Jorden.
Og her kan vi nu vende os fra Spørgsmaalet om Idealitetens
Helbredelse til Undersøgelsen af, hvorledes den frembringes hos et
Menneske. Dette er et Spørgsmaal, som ikke blot har Interesse
for religiøse Mennesker, der betragter Idealiteten som den
nødvendige Forudsætning for Troen, ja, som den Sygdom, hvis
Helbredelse er det samme som Tro. Det er et Spørgsmaal, som angaar
alle. Thi uden Idealitet — retledet eller vildfarende — eksisterer
hverken Kunst eller Stordaad. Ja, man kan sige: uden Idealitet
er alt Kedsommelighed. Dog, dette er jo et subjektivt Begreb, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
