- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
710

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Om Idealitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

710

Om Idealitet

umuliggør denne Erobring ved at komme den i Forkøbet med
udspekuleret Legetøj, Eksempler og Anskueligheder og al den anden
forud tyggede og gennemsavlede Mad, hvormed man i den moderne
Børneskole slapper og ødelægger Børnenes centrale Evne.
Fantasiens Udvikling foregaar (positivt) derigennem, at man ved
livs-interesseret Omtale lader Børnene gribe og gribes af det, som
ligger uden for og uden om deres synlige Omverden: det
nationale, det religiøse, det almenmenneskelige. Atter her, som jeg
siger, det modsatte af, hvad den moderne, eksamenstvungne
Børneskole foretager sig; den laver alle disse Livssager om til
Eksamensfag, det vil sige: slaar dem ihjel, udrydder dem af Børnenes
Bevidsthed. Den moderne Børneskole vil i det hele om ikke mange
Aar have gjort levende Idealitet til en ren Sjældenhed, ja, noget
abnormt i det civiliserede Evropa, — hvis der da ikke forinden
sker en Forandring i vort Skolevæsen.

Viljens Uddannelse i Barnealderep sker ved Tvang, og ikke
gennem moderne-pædagogisk Humanitet og Slapsvandseri. Viljeo
skal derfor ikke udvikles under Behandlingen af de Ting, som
ødelægges ved Tvang1. Hele Fantasiudviklingen maa ske i fuld
Frihed og Frivillighed. Viljen skal udvikles og Tvangen anvendes
over for de mekaniske Ting: Skrivning, Læsning, Regning, legemligt
Arbejde o. a. lign. — Man véd næsten ikke, hvad man savner
haardest i den moderne Børneopdragelse: Fantasiens Livfuldhed
eller Viljens Hærdning hos Barnet. Thi begge Dele er man godt
paa Vej med at udrydde. Her gaar denne Ijottede, moderne
Ungdom, der ikke har anden Drivkraft end sine Lyster og Luner og
som ikke engang har Fantasi nok til virkelig at more sig. En
Ungdom, der ikke har Fantasi, ikke Evne til levende at
genspejle Livet, en Ungdom, som ikke har Vilje, ikke Evne.til at
magte Livet. En Ungdom uden Idealitet!

Lad blot Barnets Fantasi og Vilje blive udviklet, da skal
Ungdommen ikke komme til at mangle Idealitet,–men hvad

Art af Idealitet, er her endnu intet sagt om.

Jeg maa jo vedkende mig den Anskuelse, at naar Idealiteten
ikke, saa at sige, finder hjem til Gud, da er den altid vildfarende,
flakkende fra Sted til Sted; da kan den vel skabe betydelige Mænd,
men ikke lykkelige Mennesker. Ja, jeg véd næsten ikke, om det

1 Særlig Religion, Historie og PoesL

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free