Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erwin Baeltz: Japansk Krigeraand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japansk Krigera&nd
715
Grundsætning om Livets Intethed i sit Bryst, han vil sejrrig trodse
Farer, hvorunder en anden gaar til Grunde".
Det lyder noget besynderligt og modsigende, saa kortfattet
som det her siges. Det væsentligste derved er, at ved lang Øvelse
i disse buddhistiske Studier kan Mennesket efterhaanden hensættes
i en Tilstand, i hvilken Livet ikke forekommer En værdiløst af
filosofiske Grunde, men derved, at de Følelser, der lader det synes
os behageligt, bortfalder. Det drejer sig om en Adskillelse
af Følelsen fra Forstanden eller, som en Psykolog vilde
sige: om en Dissociation af den emotionelle Sfære fra den
intellektuelle. Visselig modsiger vore Skolebegreber en saadan
Adskillelse; thi man lærer os, at enhver Tænken, enhver Handling
bevidst eller ubevidst er ledsaget af Lyst- eller Ulystfølelse. I
Virkeligheden forholder det sig i Reglen ogsaa saaledes, men der gives
Undtagelser, og man vil med Tiden indse, at der ikke blot mellem
Himmel og Jord, men ogsaa i Menneskets indre Liv gives alle
Slags Ting, om hvilke vor Skolelærdom ikke drømte. At en
saadan Adskillelse af Følelse eller Sindsbevægelse fra
Forstanden med fuldstændig Uberørthed af den sidste kan forekomme
under et stærkt Indtryk, det har jeg erfaret paa mig selv.
Det var i Tokio under et heftigt Jordskælv, som anrettede megen
Skade. Jeg vilde netop træde ind i en Vens Hus, da den lige aabnede
Husdør slog i for min Næse, medens jeg tumlede tilbage, som om jeg
havde faaet et Slag. Jeg blev først ganske forbløffet og forstod ikke
Situationen, men de faldende Teglsten og de ud af alle Huse styrtende,
ængstede, skrigende Mennesker lod snart ingen Tvivl, hvorom det drejede sig
— det maa bemærkes, at et Jordskælv maa være temmelig stærkt, for at
et Menneske skal blive sig det bevidst paa Gaden. Jorden blev ved at
ryste og Bjælkerne at knage, og man maatte befrygte det værste. Jeg
vilde netop gaa til den ventende Vogn og køre hjem, hvor der jo kunde
være sket en stor Ulykke; men pludselig foregik der en forunderlig
Forandring med mig. Det var, som noget gik i Stykker inden i mig, og
jeg blev til et helt andet Væsen. Alle Bekymringer, alle Følelser for
mig selv og for mine, ja, for Menneskene overhovedet, var forsvundne.
Den hele skrækkelige Begivenhed forekom mig interessant, men lod mig
ganske uberørt; jeg betragtede den koldblodigt, som man iagttager et
spændende fysisk Eksperiment; min Forstand var klar, næsten uhyggelig
klar. Jeg sagde til mig selv: Ej, ej, det er jo højst interessant; derved
kan man jo opleve alle Slags; endnu et eller to saadanne Stød, saa
falder alle disse Huse her, hele Tokio falder, saa udbryder der Dd paa
mange Steder, ligesom ved det store Jordskælv i Aaret 1854, o. s. v. Og
saa ventede jeg med Sjælsro paa hvad der maatte komme. I min
klare-Ro forekom jeg næsten mig selv ophøjet ved Siden af alle disse for-
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
