Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erwin Baeltz: Japansk Krigeraand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
Japansk Kriger aand 716
skrækkede Mennesker, og jeg troer ikke, det vilde have rørt mig, om
nogen var bleven slaaet ihjel for mine Øjne. Hvor længe dette varede,
kan jeg ikke sige, maaske kun nogle Sekunder. Da blev jeg greben
heftig ved Armen; det var min Kusk, der trak mig bort fra Husenes
farlige Nærhed over mod Slotsgraven, som dannede den anden Side af
Gaden. Jeg kom til mig selv og blev mig den hele skrækkelige
Situation bevidst. Rystelsen var hørt op, men endnu stadig trængte alle sig
forfærdede imellem hverandre paa Gaden, og snart lød
Ildebrandsklok-kerne fra forskellige Steder. Hurtig sprang jeg ind i Vognen for at ile
til mine egne, hvem jeg ganske havde forglemt, og hvem jeg lykkeligvis
fandt i god Behold. Det var en rigtig Lammelse af alle egoistiske og
altruistiske Følelser, en Dissociation af Affekten fra Forstanden.
Jeg har fremdraget denne Oplevelse for en Kreds af faglærde,
men har kun fundet liden Agtpaagivelse. Og dog er det ganske
klart, at en saadan Erfaring er ikke blot et Kuriosum, men at den
ogsaa er vigtig for Sindssygelæger og for Dommere. Thi i en
saadan Tilstand, hvor alle moralske Følelser tier, kan et Menneske
begaa en Forbrydelse, hvorpaa han ikke har tænkt et Minut forud
og som bagefter maa forekomme ham selv ganske ufattelig.
Tænker vi os f. Eks., at en Person henfalder i en saadan
Emotions-lammelse af Skræk over at være greben i en Forseelse, saa vil
man kunne forstaa, at han kan begaa et Mord med djævelsk kold
Forstand, hvis dette ligger i hans øjeblikkelige Interesse.
Livingstone beretter om sig en lignende Lammelse af
Følelsen som min. Han vaagnede om Natten i sin Lejr i Afrika
ved en Smerte i Armen. Til sin Forfærdelse fandt han, at en
Løve havde fat paa ham. Men pludselig følte han sig koldblodig
og rolig; uden Frygt, uden Smerte iagttog han sig selv saa at
sige som en Genstand. Han sagde til sig selv: Saa, nu har Bæstet
dig i Armen — først vil den brække den, saa knuse din Skulder,
og saa gøre det af med dig og æde dig op. Først da Løven var
skræmmet bort af hans Ledsagere, kom hans Følelse tilbage, og
han gyste over den skrækkelige Stilling, han havde været i.
I en saadan Tilstand af Beskuelse, uberørt af personlige
Følelser, kan Buddhisterne (ogsaa Taoister og Fakirer) hensætte sig
selv vilkaarlig. De ser da Tingene klarere, ikke fordunklede af
Følelsernes Dække, de ser dem saa at sige nøgne, og det skal
give en Følelse af Befrielse, idet man er i Stand til at raade over
sit eget Jeg paa en ellers ubekendt Maade, og uden at afledes af
Lidenskaber eller personlige Hensyn at opnaa Resultater, for
hvilke den menneskelige Kraft ellers ofte viger tilbage. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
