Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erwin Baeltz: Japansk Krigeraand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718
Japansk Kriger aand 718
kamp. Deres Vaaben var Naginata, en to Meter lang Lanse
med krum Klinge, noget lignende den forreste Halvdel af et
japansk Sværd. Men Hovedstødet hermed var mindre rettet mod
den fuldtrustede, sværtbevæbnede mandlige Modstanders Hoved
eller Krop end imod hans Hæle, hvis Sener man søgte at
overskære, hvorved Modstanderen naturligvis faldt, og dermed var
Døden ham vis. Den øvede Modpart søgte at undgaa Faren ved
et Spring, hvorved Lansen hugger i Luften under hans Fod, og
paa samme Tid stormer han med Sværdet mod sin kvindelige
Fjende, før hun igen kan løfte Lansen til Afpareren. Men mange
Kvinder udfolder herved en beundringsværdig Behændighed, saa
at end ikke en erfaren Kriger kan hjælpe sig imod dem. Det
hele Skuespil har ved de sælsomme Spring, som Manden udfører,
ved Kvindens Sidespring for at undvige Sværdhuggene og ved de
vilde, lidenskabelige Skrig, som nu en Gang hører med til en ja-?
pansk Fægtning, noget ejendommeligt komisk for Europæeren,
men oprindelig var det en Sag i bitter Alvor. Endnu i vore
Dage, i det store Satsuma-Oprør i Aaret 1877, har Kvinderne
svunget Naginataen, og det baade til Hest og til Fods.
Jeg gad en Gang se de fremmede, som altid skildrer
Japa-neserinderne som sirlige Dukker, som graciøse Nipsfigurer, ved
en saadan Fægtning. De vilde aabne Øjnene vidt ved at se den
Forandring, som pludselig foregaar med den lille ,Musume* — i
Parentes sagt et Ord, der forekommer lige saa sjældent i en
Japaners Mund, som det findes hyppigt i de rejsendes Bøger. Før
Kampen bøjer Modstanderne sig langsomt og alvorligt for
hinanden; man kunde ikke gøre det højtideligere for et Alter. Saa
retter de sig og griber fast om Vaabnene. Hver Mine er spændt
og Øjnene funkler. Med et gjaldende Skrig springer den ene frem
og lige saa hurtig tilbage igen efter sit Hug eller Stød. Hvert
Hug er vel overvejet; thi det er ikke en Kamp, hvori et Par
Draaber Blod er tilstrækkelige til at redde Æren; nej, det gælder
Liv eller Død. Som en vild Kat, som en smidig Huntiger sniger
og springer og danser Kvinden omkring Manden for at komme til
hans Hæle fra Siden af. Hendes fortil tunge Lanse, hvis Brug
hurtig udmatter endog en Mand, haandterer hun saa let, som var
den af Papir. Snart med sammenpressede Læber, snart hvæsende,
snart skrigende angriber hun eller afparerer. Sveden staar i store
Draaber paa begges Pander. Brystet hæves stønnende. „Maitta’
(det traf) raaber triumferende den, som har bibragt et Hug eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
