Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erwin Baeltz: Japansk Krigeraand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 Japansk Kriger aand
721
havde Folket — efter Eonfucius’ store Discipel Moncius — Ret til
{it foijage ham; ja, efter ham skal man endog fordrive en Fyrste,
der krænker Himlens Love. Denne sidste Lære var Grunden til,
at Moncius en Tid lang var forbudt i Japan.
Eller tag et Eksempel fra vore Dage og efter den nyeste
Tankegang! For tolv Aar siden dræbte en ung Mand sig paa
Familiegraven i Tokio. Som sædvanlig i saadanne Tilfælde fandt
man paa hans Lig en skriftlig Angivelse af Grundene til dette
Skridt. Han havde været Officer ved Tropperne i Yezo, den
nordligste af de store japanske Øer; dér havde han med stor
Bekymring fulgt den russiske Magts stadige Fremskridt paa det nære
Fastland og havde deri set en Fare for sit Fædreland. Atter og
atter forsøgte han at henlede Opmærksomheden derpaa, men
forgæves. Saa besluttede han at ofre sit Liv, og han bad om, at
dette Skriftstykke maatte blive offentliggjort i alle Blade, fordi
hans Stemme maaske vilde gøre mere Indtryk fra Graven, end
den havde gjort i levende Live. Hvis det stakkels Menneske
havde levet nu, hvor lykkelig vilde han ikke have været ved at
se, at hans Land virkelig havde gjort det, som forekom ham det
vigtigste paa Jorden: at tilraabe Rusland et Holdt!
Endnu talrigere end de politiske Selvmord er naturligvis de, der
skyldes Kærlighedsaarsager. Men det foranstaaende turde være nok
til at give Læseren et Indblik i Japanerens Livsforagt, og vi kan
nu vende os til de nutidige Soldater, der jo især interesserer os.
Hos dem alle finder vi en næsten fanatisk Dødslyst. Det er deres
Stolthed hellere at dø end at lade sig tage til Fange. Det viste
sig, da den ubeskyttede Transportdamper Kinshu Maru blev
boret i Sænk af et russisk Krigsskib. Tropperne om Bord
vægrede sig ved at overgive sig, skønt dette aldeles ikke var nogen
Skændsel, da de jo som Infanterister var fuldstændig hjælpeløse
over for et Krigsskib. Men de vilde hellere dø, og de fleste døde
for deres egen Haand. Efter vore Begreber er dette overdrevent,
ja maaske endogsaa urigtigt, da Soldaterne maa bevare sig selv
for Fædrelandet, hvem de slet ikke gavner med deres Død. Og
saa havde de jo deres Familier, havde Forældre, Søskende, mange
Ogsaa Hustru og Barn, som maaske nu maatte ernære sig selv.
Men hermed er vi netop naaede til det iøjnefaldende Punkt, som
er dette: Naar en Japaner drager i Felten, saa
sønder-skærer han alle Baand, som knytter ham til en
Familie eller til en enkelt Person. Han er saa godt som død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
