Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Petersen: For Kærligheds Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOR KÆRLIGHEDENS SKYLD
EN SCENE
nna Sander blev saa glad:
— Er det Dem, kære Ven! De kommer til mig!
Hvor det er længe, længe siden vi talte sammen.
— De er saa venlig, Frøken Sander —
— Er jeg saa venlig?
— Ja, De er saa — gæstfri!
— Jeg er saa taknemmelig, kære Herre — det var saa godt,
De kom i Dag —
— Og ved De, hvorfor jeg netop kom i Dag?
— Ne—ej. Skønt — jeg tænkte saa meget paa Dem —
maaske er der noget i det, at man kan ønske en Ting saa stærkt,
at–
Hun saa lige paa ham med sit skyløse Smil — og saa’ ha-ns
Smil, det hun kendte saa godt, det der altid var saa mildt som
Morgensolen; dette Smil var jo et andet i Dag, der var en Hede
og Heftighed i hans Øjne —
Hun kom til at le — med en lille haanlig Latter.
— Ja, sagde han og blev anderledes.
— Det var disse to Roser, sagde han og gik hen til Vinduet.
De staar saa underligt — den ene viljeløst bortvendt fra den anden
–- derover blev jeg saa besynderligt ensom til Mode, at jeg
maatte herop.
Hun lo igen — alvorligere.
— De ler i Dag —?
— Ja, min Ven, jeg har ikke noget at græde over.
— De siger det, som om De ønskede det —?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
