Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Petersen: For Kærligheds Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753 For Kærlighedens Skyld
Længsel — Kysset gengældes med Kys igen — før ved man jo
ikke, hvem man elsker —
— De er en Mand — —
— Men det er sandt for alle Mennesker, vedblev han, som
kunde det frelse hans Liv, om hun vilde tro ham.
— Men jeg tror ikke, sagde hun, at Kvinder — jeg tror ikke,
at jeg har nødig at tage saa meget fejl — —
— Men De ved ikke, om De ikke tager fejl —
— Det ved De hellerikke — om jeg gør–
— Det er som en Skygge, mumlede han — kære, om denne
Skygge engang svandt fra Deres Vej! Om dette Menneske døde–
— Døde! gentog hun, og det lød som et Skrig — om han døde.
De aner ikke, hvad De siger. En Skygge taler De om — men han
er den guddommeligste Mand, og om vi end ikke ses saa tit her i
Livet, vil han dog nok engang lukke mine Øjne —–
Uden at sige Farvel — lydløst, og uden at Anna Sander i sin
Ekstase mærkede noget, gik hendes Bejler.
Hun vedblev at tale — halvhøjt, som havde hun den
Fornemmelse, at nogen hørte det, og havde dog saa rent glemt det —:
— Naar alt andet er blevet ganske ligegyldigt, da føler jeg
endnu dette eneste uforanderlige — min Kærlighed, som er større
end jeg selv — det er som et Sværd over mit Hoved. Uendelig
svag føler jeg mig og dog stærk nok til at frelse ham — thi hvis
jeg glemte ham, vilde hans Hjerte da ikke føie sin Ensomhed og
forglemme, at Kærligheden er tilr* Skulde jeg, som holder hans
Salighed i min Haand, være saa slet, at jeg glemte det over min
egen lille Lykke! Hellerikke burde jeg klage — thi han, som jeg
elsker, gør mig dog lykkeligere end nogen, som elsker mig! Hans
er jeg — Aar efter Aar, Sommer efter Sommer skænker jeg ham
— og maaske vil han engang sige for sig selv:
Anna Sander — mon ikke hun elskede mig — ?
Ingeborg Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
