- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
754

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: N. Skovgaard og Olympiagavlen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NIELS SKOVGAARD OG OLYMPIAGAVLÉNE

aa den internationale Arkæologkongres, der i Aar har
været afholdt i Athen, holdt Dr. Chr. Jørgensen et
Foredrag om det lille Skrift „ Apollon-Gavlgruppen fra
Zeus-templet i Olympia", som Niels Skovgaard dengang lige
havde publiceret. Foredraget vakte den største Interesse
og vandt blandt andet ubetinget Tilslutning fra en
Specialist som Professor Furtwängler, der netop for Tiden
sysler med Rekonstruktionen af de æginetiske Gavle. Olympias
Zeus-tempel er for os det betydeligste og omfangsrigeste Eksempel paa græsk
dekorativ Stenskulptur fra ca. 450 før K., og selv om de 12
Metope-relieffer med Herakles’ Arbejder — i hvert Fald for alle Ikke-Kunstnere
— betyder mere end Gavlene, er disse dog baade kunstnerisk og
kunsthistorisk af saa høj Rang, at selv det mindste Bidrag til deres
Forstaaelse kunde gøre Regnipg paa den varmeste Paaskønnelse. Og her
drejer det sig om intet mindre end Skønhedsvirkningen af den lineære
Komposition i Vestgavlens rigt bevægede Grupper af græske Helte, der
under en Guds skærmende Haand værger deres Kvinder og Drenge
mod gejle Kentaurers Overfald. Denne Gruppes Bevaringstilstand er i det
store og hele saa gunstig, at Skovgaard med Rette kan hævde, at en
Kunstner med en udviklet Sans for lineær Skønhed alene ud fra dette
Synspunkt maa kunne paapege Figurernes oprindelige Stilling til hinanden,
medens Arkæologen væsentlig er henvist til rent ydre Kriterier, in casu
de Bortmejslinger, der er foretaget under Figurernes Opstilling i Gavlen
for at skaffe Plads til dem. Skovgaards Undersøgelse faar altsaa desuden
den principielle Betydning, at den slaaende viser, hvilken Nytte
Arkæologien som Videnskab kan drage af uvidenskabelig kunstnerisk Assistance1.

1 Carlsbergfondet, der jo efter Lovens Bogstav kun er berettiget til at
understøtte strengt videnskabelige Arbejder, har ved at muliggøre denne
Undersøgelse vist, at det forstaar at vurdere Betydningen af dette Princip, og
derigennem paa ny indlagt sig stor Fortjeneste af den klassiske Arkæologi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free