Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: N. Skovgaard og Olympiagavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olympiagavlene 759
er ubetinget Akilleshælen i vort Kendskab til Gavlens Komposition —,
at der aldrig vil kunne naas fuld Sikkerhed. Kun to Punkter synes
Skovgaard at have klaret til Evidens: Kentaurens afskaarne Bagkrop har
været dækket af Kvinden R, og Drengens strakte Arm har fyldt det
tomme Rum over Kentauren I1. Hvad Betydningen af denne strakte
Arm angaar, har Treu tænkt sig den som førende et Slag mod
Kentauren. Hvad Skovgaard har tænkt sig, fortier han som .sædvanlig. Han
har rekonstrueret Drengen, som Bournonville vilde have gjort det: Naar
en Gruppe savner en horizontal Linie, udstrækker Danseren sin ene Arm
for at frembringe den fornødne Afrunding. Denne Betragtning er her
berettiget. Forskellen mellem Olympiagavlene paa den ene Side og
f. Eks. de archaiske Akropolisgavle paa den anden har Franz Winter
træffende formuleret i Sætningen: »der Künstler erzählt nicht mehr,
sondern er dekoriert." At den iøjnefaldende Gestus har været
motiveret, er vel rimeligt nok, men Gruppen er saa defekt, at det vilde
være ørkesløst at gruble over, hvordan. Endelig kunde Skovgaard have
mindet om, at Gruppen FG ifølge Pausanias’ Beskrivelse har staaet i
højre Gavlside. Den antikke Forfatter siger nemlig (efter at have beskrevet
Gruppen til venstre): „Paa den anden Side staar Theseus og kæmper
med en Økse (altsaa Figuren M) mod Kentaurerne, af hvilke en har
røvet en Kvinde, en anden en smuk Dreng." Nu har Treu ganske vist
Ret i, at Pausanias er saa flygtig og upaalidelig, at hans Ord ikke kan
tvinge til at opstille Gruppen her, naar andre og vægtigere Grunde
nødsager os til at anbringe den paa den anden Side, men det er dog et
Moment af en vis Betydning, at det eneste antikke Øjenvidne stemmer
med Skovgaards Opstilling (og vel at mærke, uden at denne synes at
have bemærket det). Gruppen PQ kommer altsaa til at staa til venstre,
og Skovgaard lægger med Rette megen Vægt paa den hæslige Maade,
hvorpaa Kentauren hos Treu jager sin (helt bevarede) Albue op i Nakken
paa Kvinden O. Denne Gruppes Bevaringstilstand er meget gunstig, og
Skovgaards nye Restaurering af den unge Mands manglende venstre Arm
berører ikke Kompositionens Helhed. Denne Restauration anbefaler sig
fremfor Treus, der kun tvungent forklares som et Bryderkneb, ved
umiddelbar Forstaaelighed og større Linieskønhed. Tillige tilsigter den
at forklare en med Forsæt afglattet Flade i den unge Mands lokkede
"Haar (maaske kunde ogsaa hans unaturlig lange højre Overarm saaledes
finde sin Forklaring). De resterende Figurer har Skovgaard ikke ændret
synderlig, og de kan derfor ikke komme paa Tale her, skønt netop de
rummer mange og overraskende Oplysninger om Kunstnernes
Arbejds-og Kompositionsmetode. Henimod Slutningen af sin Bevisførelse
henkaster Skovgaard den Formodning, at Figurerne G og T har været
synlige i hele deres Udstrækning, da ellers „Kompositionen mister noget af
sin Tydelighed" og „de yderste Figurer kommer til at ligge i en Vinkel
1 At Kentaurerne N og I har haft deres Bagkroppe dækkede af andre
Figurer, fremgaar ikke blot af Afmejslingen paa N, men ogsaa af. at i Grupperne
NO og HI er kun Kvinderne udført „en ronde bosse", medens Hestekroppens
Bagside er flækket helt bort: Altsaa har Grupperne ikke staaet parallelt med
Gavlvæggen, men indtaget en Skraastilling til den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
