Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: N. Skovgaard og Olympiagavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760
Olympiagavlene
til Gavlvæggen, hvilket strider mod hele Gruppens reliefagtige Karakter."
Dette er sammenlignet med Treus meget indgaaende Begrundelse af sin
Opstilling saa lakonisk, at man umulig kan danne sig nogen Mening
derom. For det første er det imidlertid værd at minde om, at
Skovgaard selv maa anbringe Grupperne NO og HI i en ganske lignende
Vinkel til Gavlvæggen, og at han ved Anbringelsen af Figurerne B og U
i et helt andet Plan gør et ganske anderledes Brud paa Gruppens
reliefagtige Karakter, der for Resten har ret iøjnefaldende Undtagelser (saaledes
er det højre Laar paa Figuren Q næsten vinkelret paa Gavlvæggen).
Naar man endvidere ser Treus Fremstilling af Gruppen i Fugleperspektiv
(at Skovgaard ikke har kunnet give en saadan, er højst beklageligt), synes
hele dens Form at anbefale Treus Opstilling, og derfor taler ogsaa
adskillige Detailler. Og for det andet forekommer den rent kunstneriske
Vinding mig tvivlsom. Ganske vist vinder de to enkelte Figurer G og T
meget ved at ses helt, men det samme gælder ikke deres Omgivelser.
Dels kommer C og T nemlig inden for deres egne Grupper (GDE og
RST) til at indtage en uforholdsmæssig dominerende Plads, og dels
kommer de til at danne en meget iøjnefaldende foreløbig Afslutning paa
Gavlen, der medfører, at de liggende Kvindefigurer kommer til at virke
som en uorganisk Tilsætning. Men for Resten er denne Kontrovers jo
af ringe Betydning for Gavlens Helhedsvirkning.
Naar man læser Treus mageløst samvittighedsfulde og udtømmende
Behandling af denne Gavlgruppe, der er en sand Triumf for Arkæologien
som Videnskab, undres man uvilkaarlig over, at Skovgaard ikke har
kunnet finde varmere Udtryk for sin .Anerkendelse" af Treus
»fremragende arkæologiske Arbejde". Og naar man læser de Ord, der
indleder Skovgaards Undersøgelse, og som udtaler, at Opgaven „er i lige
saa høj Grad kunstnerisk som arkæologisk", venter man at finde en
alsidig og udtømmende kunstnerisk Behandling, der paa alle Punkter
kunde danne et Pendant til den foreliggende arkæologiske. Skovgaards
Fremstilling er imidlertid saa lakonisk, at man — rent bortset fra Manglen
paa Afbildninger — ofte bliver ladt i Stikken og mærkeligt nok især,
hvor det gælder rent kunstneriske Problemer. Ved et rask Kast er der
blevet bragt et fremmed Legeme ind i den klassiske Arkæologis Myretue,
og dennes Indvaanere vil ikke være sene til at bringe det mest mulige
ud af deres nye Raamateriale.
Ove Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
