Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Philipsen: En Fredsmægler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
En Fredsmægler
Fremfor alt Dannelsen af politiske Partier i Befolkning og i
Rigsdag, egnede til at bære Udviklingen. De første tredive Aar
medgik til at grundlægge det danske Venstreparti, løfte Landalmuen
op til en besiddende Middelstand, udforme Partiets Idealer i Kirke,
Skole, i det økonomiske Samfund og i Statslivet. Og forinden
denne Udvikling var helt fuldbyrdet, optraadte Arbejderpartiet paa
Skuepladsen; de sidste 25 Aar har da set dette Parti vokse i Tal
og i indre Fuldkommengørelse, set det berede sig paa at overtage
Styret, naar Tidens Fylde kommer. Og allerede skimter vi nye
Formationer tegne sig i Horisonten, kirkelige og økonomiske. Al
demokratisk Udvikling bestaar i at danne konservativ
Samfundsmagt igennem Fyldestgørelse af Samfundslagenes Idealer. Medens
Venstres har været saa temmelig lige til, rettede paa økonomisk
og aandelig Frigørelse, individuel Særbesiddelse, frivillige
Associationer, staar endnu Arbejderpartiet usikkert og famlende, paa en
Gang Arvtager efter Fortidens Liberalisme og samtidig Barn af
noget ganske nyt, den sociale Organisation af
Samfundsproduk-tionen. Vi staar, bortset fra alle humane Hensyn, sympatetisk over
for denne som en logisk Udfoldelse af Bedriftens Koncentration,
men tvivlende ved at se de vidunderlige Resultater af den frie
Konkurrences og det forholdsvis pauvre Udbytte af de ældre
Samfunds Forsøg paa at organisere Produktionen, tvivlende ogsaa om
Muligheden af en republikansk Ordning af Samfundsarbejdet. Selv
de bedste, de dristigste vover sig næppe længere end til det
konstitutionelle Monarki, Tilsikring af en begrænset Medbestemmelsesret
for Arbejderne over for Arbejdsgiverne, søger kim i de større eller
mindre, kommunale Samfund at finde Begyndelsespunkter for den
virkelige Fremtidsordning. Trods Socialdemokratiets tilsyneladende
større Sluttethed, som iøvrigt er al Ære værd, er der endnu i
Virkeligheden mindre Sikkerhed over Bevægelsens Retning, mindre
Enhed i Bestræbelserne i det borgerlige Samfund, i Kommune og
i Statslivet end hos det unge Venstre. Dette kun for at betone, at
Udviklingen endnu ikke er færdig; vi staar endnu midt i den.
Og endelig har der dannet sig Rudimenterne til en offentlig
Landsmening, medens vi før 1849 og længe efter højst havde en
offentlig Hovedstadsmening i den lille By, som hed Kongens
København. Man laster ofte og i stærke Ord den Dagspresse, som
er Bæreren af denne offentlige Mening. Ikke uden Føje. Vor Presse
kunde være mere kundskabsbringende, mere ærlig, mere fair play.
Men den har den store Fordel, at den er ganske hensynsløs, ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
