- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
766

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Philipsen: En Fredsmægler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

766

En Fredsmægler

ikke sikker paa, at denne Skoletid er endt endnu. Men under alle
Omstændigheder vilde det være demokratisk uforsvarligt at sætte
et efter Forholdstalsvalgmaaden tilvejebragt Folketing over for det
nuværende Landsting. Det er rigtigt, at Landstinget af 1866 har
været til mere Ulykke for Højre end for Venstre. Den
priviligerede Valgrets Ting har været en afgørende Hindring for Dannelsen
af et virkeligt konstitutionelt Højreparti. Men for de saakaldte
konservative Interesser, kapitalistisk-industrielle som
kapitalistisk-agrariske, har Landstinget været et fortræffeligt og hidtil
uoverstigeligt Bolværk. Et Oligarkis Medlemmer har stedse lettere ved
at finde hverandre og holde sammen end et Folkepartis
Tilhængere; stillede man nu imod en saadan oligarkisk Korporation et
Folketing valgt under Forholdstalsvalgets Splittelsestegn, er det
ikke svært at forudse Resultatet. Det maa være aldeles klart,
at her er et non possumus, som ikke er til at komme over.

Med mindre man vilde skride til en gennemgribende Reform
af Landstinget. For dette har Fredsmægleren tilsyneladende et
aabent Øje; han vil en Reform af Landstingets Sammensætning.
Men vel at bemærke, han ændrer en Smule ved Forholdet mellem
By- og Landrepræsentanter, efter de sidste Folketællingsresultater;
han rører slet ikke ved Principperne for Landstingets Dannelse. Der
er imidlertid demokratisk set slet ingen Fornøjelse ved at forbedre
det nuværende Landsting; der kunde kun være Tale om enten
definitivt at trænge det tilbage til dets forfatningsmæssige Stilling,
eller at reformere det fra Grunden af. Man har talt efter mine
Begreber altfor mange og altfor alvorlige Ord om en
Landstings-opløsning; der kan fra Venstres Synspunkt ikke være Tale om at
benytte dette Middel i samme Aand .som en konstitutionel
Folke-tingsopløsning, nemlig som en Appel til Vælgerne, hvis Dom man
da vilde respektere. Bortset fra Tilfældet med Grundlovsændringen
burde der kun være Tale om en Opløsning af Landstinget for at
godtgøre dets Afmagt over for en alvorlig Folkevilje. Der har
været et Øjeblik, hvor dette kunde have været gjort, nemlig da
Landstinget havde forkastet den vestindiske Salgstraktat. Det var en
Sag, som var indledet af et Højreministerium; der forelaa en saa
godt som enstemmig Folketingsbeslutning; meget faa blandt
forstandige Højremænd benægtede, at Spørgsmaalet om Øernes
Af-staaelse maatte finde sin Løsning i bekræftende Retning om ikke
nu saa senere; der forelaa endelig en Traktat, som Regeringen
kunde anse det som Pligt at føre igennem ved alle konstitutio-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free