Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus
775
Knossospaladset har langs Hovedlandevejen et Par Bastioner,
Fai-stos ligger ubeskyttet paa en lav Høj, der endog beherskes af en
nærliggende, større Bakke. Foruden disse er der paa Kreta funden
andre mindre Slotte og Byer fra samme Tid, ligeledes ubefæstede,
saaledes af amerikanske Arkæologer paa Nordkysten ved Gurniå
en By med Fyrstebolig. Paa Østkysten har Englænderne udgravet
en By uden Kongepalads, ved det nuværende Palæokastro, der
ifølge en nyligt fundet Indskrift i Oldtiden hed Eleia. Den sidste
By ligger endog i det flade Land lige ved Havet. Saa mægtige
var Kreterne dengang til Søs, saa fredelige Forholdene i det Indre,
men kun paa en 0 med Kretas Natur var sligt muligt.
Paladset i Knossos er udgravet af Englænderen Arthur Evans,
det i Faistos af Italienerne under Halbherrs Ledelse. Det første er
130 Meter langt og omtrent lige saa bredt, det sidste kun lidt
mindre. Paladsrummene grupperer sig om store Gaardspladser,
omgivne af Søjlehaller til Ly mod Sol og Regn. Begge Slotte
rummer naturligvis en stor Hovedhal, der i Knossos har maalt 20 Meter
i Længden, li1/« i Bredden. Desuden findes et Utal af mindre
Sale, nogle med Bassiner til Fisk, altsaa en Slags Akvarier, andre
indrettede med Bænke og Stole som Konversationssaloner.
Ejendommelige er de raffinerede Badeværelser med Trapper fra
Paa-klædningsrum ned til Baderummet, hvis Gulv var dækket af smukt
glattede Stenfliser og forsynet med Afløbsrender. Kanalisationen
baade i Paladserne og i Datidens Byer er i det hele taget
mønsterværdig og vidner om meget fremskredne Kulturforhold. Selv
Vandklosetter har man haft, i Reglen beliggende lige ved Soveværelserne.
Salene er forneden ofte smykkede med en omløbende Frise af
Alabasterplader. Derover er Væggene beklædte med Stuk og
bemalede med Freskomalerier, i Reglen Billeder fra Planternes og de
lavere Dyreformers Verden, hvorfra denne gammelkretiske Kunst
— i Modsætning til den senere græske — fortrinsvis henter sine
Motiver. Søjlerne, der bærer Taget i disse Sale, er næsten altid
af Træ, kun Basis er af Sten. Af de bevarede Rester ses det, at
man oftest har anvendt Cyprestræ; af samme Materiale er
Dørposterne i Odysseus’ Kongehal (Od. XVII, 340). Dog er der ogsaa
fundet enkelte Stensøjler af Rosso antico, og dette Materiale er
hentet helt ovre fra Forbjerget Kap Matapan i Peloponnes.
Forbindelsen mellem Paladsets forskellige Stokværk — i Knossos har
der været tre — dannes af talrige Trapper, af hvilke en enkelt,
der fører fra den store Gaard ned i en lavere liggende Del af Pa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
