Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus 180
ladset, var særligt pragtfuld. Den bestod af to større Trapper,
hvoraf hver igen var delt ved en Afsats, saaledes at vi faar fire
Trapper, der gaar rundt som Trappegangen i et moderne Hus.
Noget saadant kendes ikke engang fra den egentlige græske Oldtid.
Med Søjlerne paa Gelænderet har disse Trapper nærmest mindet
om de italienske Renæssancepaladsers pragtfulde Trappeanlæg.
Foruden de egentlige Hovedslotte har Herskerne i Knossos og
Faistos haft hver sin Villa i Nærheden, en Slags „ Trianon", mindre
i Omfang, men lige saa henrivende monterede og dekorerede1.
Disse Slotte tilhører den Kulturperiode, der tidligere
benævnedes den mykeniske, men hvis Hovedsæde aabenbart har været
Kreta. Den Fællesbenævnelse, der foreløbigt maa anses for den
bedste, er: ægæisk Kultur, thi Ægæerhavets Øer og Kyster helt
op til Troja er dens Gebet. De ydre Rammer for Datidens Liv
har vi givet, Fundene er endog righoldigere end de tilsvarende af
Privathuse fra den senere græske Tid. Men vi véd stadig lige
lidt om hin Tids Kultur, om det aandelige Liv, der rørte sig inden
for disse Byers Mure. Vi ser Skallen, men Kærnen kan vi ikke
naa ind til, fordi Datidens Skrift endnu er en uløst Gaade.
Oprindeligt troede man slet ikke, at der havde eksisteret nogen
Bogstavskrift i hine fjerne Tider. Homer taler kun en enkelt
Gang om Skrift: de „sørgelige Tegn", som Bellerofon faar med
paa en Tavle til Kong Jobates i Lykien*. Men i 1889 og følgende
Aar fandtes i Mykenai, Menidi o. a. St. mykeniske Vaser med
Indskrifter, paa en enkelt endog fem Bogstaver i Række, saa man
ikke kunde nøjes med Forklaringen: Haandværkermærker, som
hvor Talen var om et énkelt Tegn. Men Tegnene forekom dog
saa sjældent trods de store Fund, at Tsuntas endnu i 1893 ikke
vilde tro paa en virkelig Bogstavskrift. I samme Aar var
imidlertid Arthur Evans bleven opmærksom paa en særlig Slags
Amuletter: tre- og firkantede Sten, der hyppigt havde smaa Indskrifter.
I 1894 og 96 søgte han videre og med rigtig Sporsans paa Kretas
Jordbund og fandt talrige lignende Stenamuletter8. Nu er
imidlertid Stoffet blevet ganske anderledes forøget ved Fundet af
Lertavler i Tusindvis i Knossos, Faistos og andre kretiske Paladser
1 Sml. Oscar Montelius: Konung Minos’ Palats. Nordisk Tidsskrift 1905,
S. 25ff og 117 ff.
* II. VI, 168 f.
• Se herom: Journal of hellenie studies. XIV, 270 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
