Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus 786
desværre kun nederste Del er bevaret, nænner sig en mægtig Tyr.
Dette var sikkert den senere saa navnkundige Minostyr, Minotaurus,
der krævede sine aarlige Menneskeofre. Der er saaledes en god
historisk Kærne i Sagnet om, at Minos efter Undertvingelsen af
Athen paabød Kong Aigeus at levere 7 Drenge og 7 Piger aarligt
til Minotaurus. Det bekræftes gennem Kulten, der altid er mere
paalidelig end Sagnene, idet Mindet om Theseus’ Frelse af Ofrene
endnu i femte Aarhundrede fejredes med en Dans, Tranedansen
kaldet, paa den hellige 0 Delos. 7 Par unge Atheniensere og
Athenienserinder dansede omkring et Hornalter, rigtignok af
Gedehorn, og efterlignede ved Dansens Slyngninger Labyrintens
Vindinger1. Man kunde godt tiltro de gamle Kretere, at de lod Ofrene
spidde paa Tyrenes Horn ved Tyrefægtninger i Hoffets
Nærværelse. Ogsaa de romerske Dyrekampe er en raffineret
Videreudvikling — foregaaet allerede hos Etruskerne — af oprindelige
Menneskeofre.
Ifølge Iliaden1 var Minos en Søn af Zeus og Europa, og
Sagnet om, hvorledes Gudekongen forvandlede sig til Tyr og
bortførte hende, er sikkert af høj Ælde. Der fortælles endvidere, at
Minos’ Hustru Pasifåe forelskede sig i en Tyr og ved denne blev
Moder til Minotaurus. Dette Sagn om en unaturlig Lidenskab, der
er ganske patologisk behandlet af Euripides i „ Kreterindernetaber
nu sin uhyggelige Karakter, thi det er ganske sikkert kim en
Variant af det første, Tyregudens Elskovsforbindelse med en Kvinde.
Hvor levende bliver nu ikke alt dette ved de nye Fund! Og
Navnene: Europa (sml. evovoticl Zevç), Pasifåe, Telefåe betyder alle
det samme: den vidtlysende. Det viser hen til en Himmelgudinde,
med hvem Tyreguden, der da vel samtidigt er Himlens Gud, har
Omgang. At Himmeldronningen antager Skikkelse af en Ko, kender
vi jo fra Hera. En Rest heraf er det homeriske Tillægsord: den
kvieøjede Hera. Paa en Gemme fra Mykenai ser vi over
Dobbeltøksen Sol og Maane afbildede. Maaske er dette det samme Par i
mere himmelsk Skikkelse.
Den udførligste Skildring af Kong Minos i Knossos giver
Odysseens XIX Sang Vers 172 ff. Der tales her om det skønne
havomflydte Kreta med den tætte Befolkning og de 90 Byer, om de
forskellige Sprog, der her var blandede. „Dér ligger ogsaa den
1 Plut. Theseus 21 med Dikaiark som Kilde.
’ XIV, 321 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
