Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784 Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus
787
store By Knossos, hvor Minos, den store Zeus’ Omgangsfælle, var
Konge i ni Aar." Meningen er sikkert den: Minos, der havde sin
Magt fra Zeus, var Konge i Perioder paa ni Aar. Dette minder
om Kongernes Stilling i Sparta, hvor Eforerne hvert niende Aar
tog Kongevarsler en stjerneklar Nat. Viste der sig Stjerneskud,
afsatte de Kongen, til der kom yderligere Besked fra Delfi eller Olympia1.
Hvert niende Aar skulde Kongen altsaa hente sin Sanktion hos de
himmelske Magter, et Forhold, der ogsaa kendes hos andre primitive
og halvciviliserede Folk. Hvert niende Aar var nemlig tillige det
store Aar, hvor Maaneaaret blev bragt i Overensstemmelse med
Solen. Saaledes var det oprindeligt i Delfi, senere blev
Tidsrummet delt i to Afsnit. Men dette Kalenderaars Betydning for Kong
Minos’ Regering forudsætter en mægtig Sakralmyndighed ved
Kongens Side, et Præsteskab eller Høvdinge. Og Afgørelsen ligger hos
Zeus, Himlens Gud.
Det sikreste og betydningsfuldeste Udslag af den ægæiske
Religion er dog Gravkulten. Den gør sig gældende fra de allerældste
Stenkistegrave ved Stenalderens Bopladser paa Kykladerne til de
pragtfulde Kuppelgrave, i hvilke Konger og Høvdinger fra Midten
af Aartusindet til Folkevandringstiden fandt Hvile. De døde
begraves som i de nordiske Stendysser med Mad og Drikke og
Hus-geraad. Disse Gravudstyr skulde sikre de døde mod
Tilintetgørelsen. De har gjort det for saa vidt, som de i hvert Fald har
overleveret Eftertiden et Billede af deres Liv og Færden, deres
Passioner og deres tekniske Kunnen. Disse Mennesker kan
virkeligt takke Gravgodset for, at de lever videre.
En saa rig og ejendommelig Kultur som den ægæiske kunde
naturligvis ikke undlade at sætte Spor ogsaa i de andre samtidige
Kulturlandes Udvikling. Her kommer navnlig Ægypten i
Betragtning, hvor baade Billeder og Indskrifter aflægger Vidnesbyrd nok
derom gennem hele det andet Aartusinde2. I Tekster fra det 6te
Dynasti (ældste Rige) tales der om: Ha-nebu, hvormed paa den Tid
menes de fremmede Folkeslag, der boede i Nildeltaet og var
udelukkede fra de Fordele, Dødebogens Formler kunde skaffe en afdød.
Allerede i mellemste Riges Tid, under 12te Dynasti synes Ordet at
betyde Nordboerne fra Lilleasien og de græske Øer, og de betegnes
1 Plutark: Agis 11.
’ Hall: Kefliu and the Peoples of the Sea i Annual of the British School
VIII, 157 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
