Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784 Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus
791
Men det allerbedste Vidnesbyrd ligger i den græske Tradition.
Herodot beretter, hvorledes Kong Minos med en mægtig Hær af
Kretere satte over Havet til Sicilien, hvor de efter Herskerens Død
og mange Genvordigheder grundlagde flere Byer, deriblandt Minoa,
opkaldt efter deres store Konge. Det siges, at det var for at søge
efter Dædalus, men det er naturligvis urimeligt, og det fremgaar
da ogsaa klart af Beretningen selv, at der er Tale om en virkelig
Folkevandring. Af den gamle Befolkning blev kun Indbyggerne i
Polichne og Præsos tilbage paa „det tømte Kreta", der snart fyldtes
paa ny „med andre Folk og Hellenere". Tre Generationer efter
Minos, paa den trojanske Krigs Tid er Kreta allerede hovedsageligt
græsk. Herodot nævner som Kilde netop Indbyggerne i Præsos,
der ogsaa andetsteds betegnes som Rester af den kretiske
Urbefolkning, Eteokreterne. Vejen til Læsning af de kretiske Indskrifter
maa da naturligt gaa over den i Præsos fundne Indskrift, der er
skreven med græske Bogstaver. At Eteokreterne trods Sproget har
kunnet paavirke Grækerne kulturelt, muligt endog religiøst, og at
gi-æsk Tradition véd saa meget om dem, er ikke mere underligt
end f. Eks. Vekselvirkningen mellem Arabere, Normanner, Grækere
og romanske Folk i Syditalien, der frembragte Middelalderens rigeste
og frieste Aandsliv.
Men nu de samtidige Folkeslag paa det græske Fastland?
Flygtigt set synes den hele ægæiske Kultur at være en Enhed, men
der gives dog ret typiske Uligheder mellem Kreta og Fastlandet.
Allerede før de kretiske Udgravninger gjorde Curtius den
Iagttagelse, at de mykeniske Paladser paa Fastlandet, i Mykenai, Tiryns
og særligt Borgen i Kopaissøen i Bøotien, gjorde Indtryk af at
være befæstede Herreborge i et fjendtligt Land1. Han tænkte sig
fønikiske Herskere paa disse Borge, men vi kan nu paavise, at
Fønikerne ingen Rolle spillede i andet Aartusinde. Fønikerne brugte
man kun, saa længe man ikke forstod det halvorientalske i den
kretiske Kunst. Men noget rigtigt er der alligevel i Curtius’
Iagttagelse. At Borgene er befæstede, kan komme af de usikre
Forhold paa Fastlandet og behøver ikke at tyde paa fjendtlig
Stemning mellem Folk og Hersker. Og de store kulturelle Arbejder,
der er udførte under disse Fyrster, navnlig den mesterlige
Udtørring af Kopaissøen, et Arbejde der senere har beredt franske
Ingeniører den allerstørste Vanskelighed, tyder snarere paa indfødte
1 Sitzungsber. der Beii. Akad. 1892, 1181 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
