Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: I Haabets Skær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796
I Haabe ta Skær
— Og det kan jo ærgre En, siger hun. — Naturligvis, det er ikke
for det, at hun byder dem noget af det, for naar hun kun faar
syv Kr. om Maaneden for sit Værelse, saa mener hun ikke, der
kan blive stort til at fedte væk; men ærgre sig, det kan man, —
ogsaa saa helt kreperligt.
Med et Mandfolk mener hun den Slags Ting skulde gaa
glattere. Hun synes ikke de plejer at være saa fedtede af sig
som Kvindfolk, og hun mener heller ikke, de er saa skrappe til
at snuse.
Nu traf det sig hverken værre eller bedre, end at Madam
Larsens første mandlige Logerende blev en Fyr, der lige var en
passelig Ven for hendes nykonfirmerede Datter. Han var godt atten
Aar og hun var knapt seksten, og det varer jo da heller ikke
længe, før hun opdager, at der, som hun siger, er en Smisken og
et Javveri imellem dem, saa det næsten er farligt at se paa.
Dog, det mener hun ikke, der kan være stort at sige til, thi
sine graa Haar og en Mangfoldighedens Sværm af Rynker til Trods,
kan hun godt mindes, at det hører til den Slags Ting,
Ungdommen finder Fornøjelse i. — Men naar Datteren om Aftenen bliver
for længe inde paa den Logerendes Værelse, saa har hun ingen
rigtig Ro paa sig. For det er jo det hun synes, at naar der nu
aldrig er Varme i Kakkelovnen og saadan — — — her stopper
hun op, hun kradser sig i sit forpjuskede graa Haar, hun snapper
Forklædesnippen op og triller den mellem Fingrene og gør et Par
andre smaa Udenomsdrejninger og saa er det — uden at hun
nævner Seng eller Sengklæder eller noget af den Slags, — saa er
det, at det brister ud af hende: Ja, jeg vil rent ud sige, de kan
jo ligefrem ikke holde Varmen paa anden Maade!
Ja, mere siger hun ikke, men den Tanke, der her har faaet
sit Udtryk, har aabenbart længe siddet og gæret i hendes fortrykte
graa Hoved; thi Munden bliver staaende paa Klem en god Tid
efter at Ordene er faret ud af den, og sine enfoldige Øjne spærrer
hun saa højt op, at Rynkerne i hendes Pande bliver saa dybe som
Plisséfolder.
— Kort og godt, da der var gaaet en halv Snes Maaneder,
fik Datteren en Datter, — men da var den Logerende Pokker i
Vold. — Længe vidste de slet ikke hvor, men omsider finder de dog
ud af, at han er havnet et Sted nede paa Lolland.
Og nu begynder der en ond Tid for Madam Larsen.
Thi foruden alt det Besvær, hun faar med Datteren og Datter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
