Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: I Haabets Skær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Haabets Skær
797
datteren, og alle de giflige Stikpiller hun maa døje af den krasse
Værtinde, fordi hun ikke har forstaaet at vogte Dyden og
Pigebarnet bedre, kommer ogsaa Anstrengelsen for atter at faa fat
i den bortfløjne Barnefader.
I de Breve, denne med lange Mellemrum sender, lægger han
nemlig ikke Skjul paa, hvor han er bespændt af Frygt for, at den
Kærlighed, han har næret til Madam Larsens Datter ikke skulde
være den rette og han slaar ogsaa paa, at han ligesom har
faaet Færten af, det er Guds Vilje, han skal skille sig af med sin
Elskede.
— Det er nu imidlertid ikke Madam Larsens Vilje. — Hun
skriver, hun rejser, hun taler og hun er i en evig bølgende Uro for
at faa fat i Fyren igen. En og anden mener, hun kunde tage den
Sag nok saa sindigt eller hun kunde faa de dertil indrettede
Myndigheder til at lægge sig i Selen. Men den Tale frugter ikke. Uroen
har nu en Gang sat sig i hendes lille rastløse Krop og der sidder
den og syleprikker hende, saa hun til sidst er i én hoppende Snur
som en pisket Top.
Men for alt dette kunde hun have sparet sig.
Da November kom og Manden stod uden Plads og uden Tag
over Hovedet, fandt han af sig selv hjem til Madam Larsens skraa
Knast, hvor hans Værelse just ogsaa stod ledig for det samme.
Og hans Ankomst formede sig til en høj Fest. Lige fra
Morgenstunden af klaprede Madam Larsens store Mandfolkefjedersko
op og ned ad de mange Trapper, og til enhver, hun møder, maa
hun sige et Par Ord for at faa Luft for den Fryd, der synger i
hendes Hjerte: Sikken han har lagt sig ud i Sommer, han er jo
næsten bleven til et rejti Mandfolk! — Sikken han er bleven
solbrændt i Kinderne, han ligner jo formelig en hel Morian! —
Kæresten kalder han for et Skvadderhoved, saa hun synes, at det
næsten er som der aldrig har været Kurrer paa Traaden imellem
dem, og til Datteren, som han ikke har set før, siger han Bøh! og
kalder hende for en lille Puttehøne, og saa vugger han hende, saa
Fjerene ryger af Vuggetøjet og Ungen trimler.
Saadan gaar Dagen for hende i én ustandselig og munter
Pludren, og hun ser saa fornøjet ud som en lille strutmavet Bosseko,
der bliver kløet i Nakken.
Der er nok én, der kaster ud, at det ikke er stort bevendt
med Fyrens Klæder, og Madam Larsen indrømmer det; men det
slaar hende ikke ned. Hun mener, man maa haabe paa, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
