Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: I Haabets Skær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Haabets Skær
801
eller andet løbe ned ad ham, saa bliver han saa fnysende vred
og kyler med Ungen som hun kunde have været en af hans
Træskostøvler. Og da gjalder det under Loftet med Forskrækkelsens
Raab og Skrig og baade Mor og Bedstemor er ved en Graad af
Forargelse og Vrede.
Og saa er jo den Spas ødelagt.
Nej, det er det samme, hvor tappert hun kæmper for at hæfte
sit Sind ved det, der er lyst og fornøjeligt, det kan ikke lykkes
for hende. Og det kendes da ogsaa svært paa hendes Udseende
og Fremtoning, at hun har saa meget tungt og sorrigfuldt at
drages med. — Hun bliver mager og kroget og tungfodet, og det
gaar ogsaa stærkt ud over Pynteligheden. Forhen var der altid
noget solidt og velholdt over Madam Larsen, og navnlig Søndag
Morgen, naar hun havde faaet Ansigtet klaret rigtigt ud i Sodalud
(det siger hun maa til, naar Skindet faar saa mange Rynker) og
hun kom frem over Gaarden med sit store, nystrøgne
Bomuldsforklæde paa, Brosche i Halslinningen og det kraftige graa Hageskæg
smukt klippet og studset, da kunde man komme i rigtig
Hellig-dagsstemning ved at møde hende. — Men nu er det anderledes,
nu er det bestandig én Slask og Sjask med hende og Søgn og
Søndag gaar i ét. Forklædet hænger nu slattent og grumset ned
omkring hendes slunkne Krop, Ansigtets utallige Rynker gror efter
med Støv og Snavs og det kraftige, graa Skæg staar hende ud fra
Hagen i hele sin maliciøse Længde, utæmmet, stift og strittende,
som Knurrehaarene paa en gammel, graa Kat.
Nu falder ogsaa Vinteren saa fælt haardt paa, og det bedrer
ikke Forholdene for hende. I lange Tider er Vinden hver Dag kommen
hvinende derovre fra Nordost. Alle Ruder fryser til og Isen lukker
over Vandene og imellem saa sner det rigtigt fygende glubsk.
Om Morgenerne har Madam Larsen et skrækkeligt Slæb for at faa
Gaard og Gade og Fortov gjort farbart og for at faa
Spildevands-afløbene til at fungere. Allerede Kl. halvseks maa hun staa op,
om hun skal naa at faa dette Morgenarbejde fra Haanden, inden
hun skal ud til sin Vaskebalje eller et andet Skruppearbejde. Det
tager slemt paa Kræfterne; hertil kommer saa den tirrende Ærgrelse,
det volder hende at vide, at det lange, voksne Mandfolk imens
ligger og driver og dvasker deroppe i Fjerene og at hun af
Hensyn til den krakilske Værtinde ikke engang tør koste ham til at
tage den Smule Morgentørn af for sig.
Dog, det er ikke disse Ærgrelser og ikke Slidet og Slæbet, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
