Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: I Haabets Skær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Haabets Skær
803
lige saa sorte, for Sodaluden havde hun nok ikke givet sig Tid til
at bruge. — Saa var der ogsaa noget hemmelighedsfuldt og
underfundigt over hendes Bevægelser, der kastede saadan et skønt Skær
af Lune over hende. Det var noget med den ene Haand, som hun
holdt saa pudsigt gemt inde under Forklædet. Man forstaar, eller
man aner, at i den Haand holder hun noget, der er for Skatte og
sjældne Herligheder at regne.
Det var Køkkentrapperne hun för ad og nede ved tredje Sals
Køkkendør standser hun og banker paa. Et Øjeblik efter lukker
Veninden op for hende.
Hun flød jo straks over med Overraskelse og Nysgerrighed.
Ih, nej, se da, hvor De straaler i Dag, Madam Larsen, ret som en
nyslaaet Toskilling. Man skulde da vel aldrig tro, at De har
vundet i Lotteriet?
Ok, sødeste Gud! — Nej, gid det var saa vel!
Ja, saa har De vel faaet en Frier?
Herre, du milde Skaber og Frelsermand! Tihihih! Nej, det var
nok forbi med den Ting.
Nej, men noget var der jo, det vilde hun ikke nægte. Hun
traadte et Par Skridt frem og trak den skjulte Haand ud fra
Forklædet. — Om Veninden vilde se her, saa skulde hun se Løjer!
Et Par Skøjter! — Hvad for noget! — Men, kæreste Madam
Larsen, skal De ud paa Skøjter?
Næ—hæh! Tihihi! — Næh! — De maa da’nte tro, det er
til mig gamle Spektakel! — Næ, men dette her, sagde hun —
hun ståk Haanden ind bag ved Forklædesmækken og kom frem med
en lille Glastræsko, der var fyldt med Lugtevand — dette her, det
er til mig!
Og derpaa fulgte saa Forklaringen til Madam Larsens
lykkelige Sindsstemning.
Hun begyndte med at fortælle, hvorledes hun i Morges, efter
at hun havde udrettet sin sædvanlige Gerning dernede i Gaard og
Gade, havde siddet ude i sit Køkken og faaet sig en lille Taar
opvarmet Kaffe. Som hun saa sad der, var det, at Svigersønnen,
der den foregaaende Aften først var kommet hjem efter at
Kvindfolkene var gaaet til Ro, lukkede sin Kammerdør op og kom ud i
Køkkenet til hende, og saa smækkede han disse herne — hun
løftede op i Skøjterne — ned paa Bordet lige for Næsen af hende.
Vil du ha’ dem? sagde han, og saa grinede han jo som den
værste Bavian.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
