- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
809

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

809 Juristen som Forretningsmand



Prokuratorer kalder det, „hitze Folk sammen". Skulde nu til Dags,
da Landet har omkring 1100 praktiserende Sagførere — c. 450 i
København, c. 650 i Provinsen — disse blot for en nævneværdig
Del ernæres af magre Processer, vilde Landets faa kollegiale
Retter og c. 150 Underdommere segne under Byrden. Naar Antallet
af Retstrætter ikke er større, end det er, i Forhold til Folketallets
Vækst og Erhvervslivets Udvikling, kan man rolig for en ikke ringe
Del adressere Æren herfor dels direkte til hæderlige Sagføreres
Virken for at bilægge opstaaede Tvistigheder, dels indirekte til den
over for Processer forebyggende Karakter, som juridiske
Konsulenters Arbejde altid vil have, naar det udføres samvittighedsfuldt.

Det Felt, hvorover Raadgivervirksomheden spænder, er for
stort til at kunne angives ved en Opremsning. Ligesom man
kender Huslægen, der for store og smaa er den selvfølgelige Tilflugt
ogsaa i Tilfælde, som ikke har noget sygeligt ved sig, saaledes
forekommer Prokuratoren som en Familieven, hvem de forskellige
Generationer forelægger alle det daglige Livs dunkle Spørgsmaal,
lige til Spørgsmaalet om, hvor de unge Folk skal sætte deres Søn
i Skole. Og har end Tidens tiltagende Forretningssans, paa
samme Maade som den blandt Lægerne har ført til Fagets mere
indbringende Specialisering og taget noget af Glansen fra
Huslægen, ogsaa hyppigt gjort Følelserne mellem Sagfører og Klientel
mere ublandet forretningsmæssige, saa er dog stadig de løse Fugle,
der flagrer fra Mand til Mand med deres forskellige Sager, for en
solid Sagførerpraksis uden synderlig Betydning i Sammenligning
med de blivende Klienter, som bestandig søger sammesteds hen
baade med de store Forretningsplaner og de smaa Familiesorger.

Saadan et Forhold kræver megen Tillid. Det er ikke for en
Klient at søge det første det bedste Sagførerkontor, som at gaa
ind i den nærmeste Butik. Der er jo dette med Dygtigheden, og
der er dette med Hæderligheden, og saa er det endda ikke nok.
En god Portion Takt og Diskretion maa der til foruden. Noget,
som svarer til, hvad man paa Østergade kalder Strøghandel,
kendes derfor ikke i en Sagførers Praksis, i alt Fald ikke som noget,
der skøttes om. Praksisen skabes ud af personligt Kendskab, eller
den ene Forbindelse fører den anden med sig som Led i en Kæde.

Paa den anden Side er Sagførerens Hjælp heller ikke
Alenvarer, der lige saa gerne kan afhændes for den ene Mands Penge
som for den andens. En hæderlig Sagfører siger mellem Aar og
Dag nej til adskilligt Maaske sukker han, hvis han er ung og

Tilskueren 1906 53

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free