- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
810

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 Juristen som Forretningsmand

endnu ikke har banet sig Vej, eller han daarligt har Raad til at
gaa uden om en Fortjeneste, men jo længere hans Finfølelse naar
ud i Fingerspidserne, desto mindre vil han betænke sig paa Nejet.
Og han giver ikke blot Afslag, hvor enten Personen selv eller den
tilbudte Forretning eller dens Motiver eller Forhistorie har Anstrøg
af Ukorrekthed. I Følelsen af, at det ikke er Sagførerens Opgave
at være Løbedreng for sit Klientel, men derimod at være ansvarlig
Raadgiver, indskrænker han sig ikke til, selv naar Sagens moralske
Side er befunden hævet over al Tvivl, at udføre, hvad han
udtrykkelig anmodes om, men han undersøger selvstændigt, om den
Maade, Klienten har tænkt sig at gaa frem paa, vil føre til Maalet
og vil gøre dette sikrest og heldigst; og han overvejer endda
yderligere, om overhovedet Forretningen vil være fordelagtig for
Klienten, f. Eks. om den Ejendom, der paatænkes købt, ikke er for
dyr til den Pris, Klienten vil give, eller om Klienten er pengestærk
nok til at kunne magte det paatænkte Foretagende, eller om
Laan-giveren, der ønsker skrevet en Panteobligation, faar ordentlig
Sikkerhed for sine Penge. Kommer Sagføreren da til det Resultat,
at Prisen for Ejendommen er for høj, eller at Klienten løber Fare
ved det paatænkte Foretagende, eller at Pantesikkerheden er util-,
strækkelig, maa han raade fra, og vil man ikke følge hans Raad,
maa han bede sig undskyldt for at have med Sagen at gøre. Den
Sagfører, der ikke vilde handle saaledes, men med krum Ryg vilde
besørge de Ærinder, Klienten gav ham at besørge, og hvem
saadanne Ræsonnementer kunde komme paa Tungen, som at han jo
kun udfører den formelle juridiske Ordning af Sagen, medens han
i øvrigt er uden Ansvar, eller at jo lige saa godt han kan besørge
Forretningen, da Klienten ellers faar den besørget af en anden,
den Sagfører vilde forveksle sin Bestalling med et
Detailhandler-borgerskab og fejlagtig tro, at han ligesom Høkeren
samvittigheds-frit kan udlevere alle forlangte Varer, naar han blot ikke snyder
paa Vægten.

Undertiden kan det være et Menneskes timelige Ve og Vel,
som er afhængigt af Sagførerens Omtanke. Eller det kan gælde
en Mands gode Navn og Rygte. Eller hans Familielykke kan staa
paa Spil. Ansvaret kan derfor være stort. Og selv de
tilsyneladende smaa Ting kan som første Skridt bære betydningsfulde
Følger. Med Ansvarsfølelsen kan det derfor aldrig tages let.

Det vil forstaas, at den gensidige Aabenhed er af største
Vigtighed. Tilbageholder Klienten nogen Oplysning, enten fordi han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free