- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
815

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

815 Juristen som Forretningsmand

indvinde mere end den noterede Kurs, men Forskellen vil dog her
ikke blive betydelig, naar Posterne ikke er store. Derimod har
Værdiansættelsen af Pajiteobligationer som sagt et videre Spillerum,
og en Akkord mellem Sagfører og Klient i Lighed med den, der
foran omtaltes for Ejendommes Vedkommende, er det derfor,
mildest talt, behageligt at holde sig borte fra.

Sørger man nu end ikke selv for at skaffe sig
Sammenstøds-vanskeligheder af lignende Natur som de foran nævnte Eksempler,
kan Vanskeligheden ved at blive stillet mellem fleres modstridende
Interesser alligevel jævnlig møde En. Her tænkes endda ikke paa
saadanne Tilfælde, som at to, der vil slutte en Kontrakt, i
Forening anmoder en Sagfører om at affatte den, L Eks. to
Forretningsmænd, der vil indgaa Interessentskab. Da er det jo
udtrykkeligt paalagt Sagføreren at tjene begge Parter; og den
Omstændighed, at Kompagnonerne ved Siden af de fælles Interesser hver
for sig har Særinteresser at hævde over for Medkontrahenten —
man tænke sig som. nærmest liggende Eksempel, at den ene er en
Pengemand, som uden Kendskab til den paagældende
Forretnings-branche stiller Kapital til Interessentskabets Raadighed, medens
den anden er ubemidlet men til Gengæld indskyder sine Evner og
sit Arbejde — denne Omstændighed kan ikke føre til Skrupler;
den tvinger blot til at overveje saa retfærdigt som ellers, hvor der
skal gøres Ret og Skel til flere Sider.

Men hvis nu Henvendelse til Sagføreren kun sker fra den ene
Part. Lad det være en Lejekontrakt, det gælder, maaske af
omfattende og vanskelig Art, en Forpagtningskontrakt eller lignende.
Ejeren opgiver Sagføreren, hvis Klient han i Forvejen er,
Forpagterens Navn og Betingelserne for Forpagtningen og beder ham
affatte Kontrakten. Forpagteren, hvem Sagføreren ikke før har
kendt, retter ikke særlig Anmodning til denne om ogsaa at paasé
hans Tarv og antager heller ikke anden juridisk Assistance, være
sig fordi han har Tillid til Ejeren, eller fordi han har Selvtillid.
— Der nævntes en Forpagtning, men der kunde lige saa gerne
være nævnt en Ejendomshandel, ved hvilken Køberens Sagfører
deltager i Forhandlingerne og affatter Købekontrakten, medens
Sælgeren staar uden Assistance. — Der kunde ogsaa være nævnt
et Laaneforhold, hvor den, der ønsker et Prioritetslaan i sin
Ejendom, ikke søger kyndig Bistand, medens Laangiveren lader sin
Sagfører angive Betingelserne og skrive Panteobligationen. — Der
kunde overhovedet have været nævnt Afslutningen af en hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free