Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817 Juristen som Forretningsmand
skal udføre dets Bestemmelser, samvittighedsfuldt at gaa efter,
hvad han véd eller antager vilde have tilfredsstillet den døde,
selv om han derved vækker Mishag hos de levende Arvinger, og
om end disses Ønsker ellers er naturlige og rimelige nok. Han
maa tage dette Parti, ogsaa hvor han ikke er Eksekutor og ikke
selv har konciperet Testamentet og overhovedet ikke har kendt
den afdøde, men hans Klient f. Eks. har overtaget Boet og gør
ham bekendt med Bestemmelserne, og han saa finder, at disses
Forstaaelse vel nok kan være tvivlsom, men dog nærmest maa
siges at gaa Klientens Ønsker imod.
Der er fremdeles Ting, om hvilke det er Gud og hver Mand
bekendt, at er de end tilladte efter Loven, vil de dog være til at
skamme sig over alligevel. Saaledes f. Eks., hvis man søges til
Betaling af Gæld, som man har stiftet, inden man blev myndig,
da at opnaa Frifindelse ved at fremsætte Umyndighedsindsigelse.
Fremdeles Paastanden om Frifindelse, fordi Gælden skyldes Tab i
Spil. — Eller «om et andet Eksempel: Et Ægteskab er hævet paa
Grund af den ene Ægtefælles Utroskab, og sidstnævnte søger inden
et Aars Forløb efter Skilsmissen Bevilling til nyt Ægteskab med
den, med hvem Utroskaben er begaaet; hvis da Praksis — som
den i alt Fald har gjort — som Betingelse vilde kræve Samtykke
fra den anden Ægtefælle, kunde denne jo benytte sig heraf til af
Hævngerrighed indtil videre at forhindre det nye Ægteskab eller
maaske gøre Forsøg paa at skaffe sig sit Samtykke betalt. —
Slige Udveje kan en honnet Sagfører naturligvis ikke have med
at gøre.
Men foruden saa aabenlyse Tilfælde er der en Mængde, for
Lægfolk mere skjulte Smaa tilfælde, med Hensyn til hvilke en
Sædvane kan siges at have indprentet Sagførerne, at en Ret, som
Loven giver, dog ikke bør benyttes. Navnlig træder det frem
under en borgerlig Proces, og herpaa kan nævnes følgende
Eksempler iblandt andre.
Inden en Retssag anlægges, skal Forligskommissionen, i visse
Tilfælde Retten selv, forsøge at stemme Parterne forsonligt. Ved
Sø- og Handelsretten, som skylder en Lov af nyere Dato sin
Oprindelse, er det tilladt Parterne at møde ved Sagfører under denne
Forligsmægling; ellers er Dørene omhyggelig lukkede for Standen,
en Levning fra gamle Dages Frygt for, at de procesgraadige
Prokuratorer skulde forpurre Mæglernes Hensigt. Men som Rest fra
den Gang, da Folk havde bedre Raad til at spilde Tid end nu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
