Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
824
Moderne Moliére kultus i Frankrig
viduelle Træk, Digteren har laant hos sine Originaler, hvilket bl. a.
fremgaar af den Omstændighed, at der kan anføres flere
forskellige Originaler for adskillige af de Figurer, der særlig opfattes som
Portrætter. Det var nemlig ikke Individerne, Moliére vilde til
Livs, men visse Fejl og Laster; og havde „Tartuffe" ikke anden
Interesse end at levere et Portræt af Abbed Roquette, eller
„Misantropen" en anden Opgave end at overlevere Efterverdenen
Hertugen af Montausiers Billede, vilde de næppe have kunnet bevare
deres Stilling i Litteraturen og paa Repertoiret. Det er da kun
en smaatskaaren Kritik, der fortaber sig i vidtløftige
Detailundersøgelser angaaende den Naturtroskab, hvormed Moliére kan have
portræteret sine samtidige, og det har ikke megen Værdi at
opstille hele Personlister, hvori man fordeler Rollerne til højre og
venstre mellem Tidens kendte Personligheder, som naar man gør
Hovedpersonerne i „Amfitryon" identiske med Ludvig d. 14, M. og
Mme de Montespan og Turenne, eller naar man endog — som for
„Misantropen" — „dublerer" Rollebesætningen, alt efler som
Hovedpersonen tænkes som Montausier eller som Moliére selv.
Thi ganske særlig har man naturligvis været ivrig efter
at finde Digteren selv bag de forskellige Masker. Ikke
saaledes, at man af Værket vil udfinde Digterens aandelige
Fysio-nomi, men saaledes, at man i visse Komedier har villet se næsten
autobiografiske Fragmenter, en Art „confessions". Det er ad denne
Vej lykkedes at fremstille Moliére som en klynkende Lyriker, der
har følt Trang til at give sin Bitterhed som bedragen Ægtemand
Luft, ja endog til at udraabe sin Skam for aabent Tæppe.
Ar-nolphe, Alceste og George Dandin skulde paa den Maade være
identiske med Digteren, ligesom det er Armande, der — i god
Konsekvens heraf — fremstilles for os i Agnes’, Geliménes og
Angéli-ques Lignelser, der saa skulde betegne de vigtigste Stadier i
hendes Udvikling fra den reneste Uskyld til den mest perverse
Fordærvelse. — Atter her er man gaaet langt over Grænsen. Ingen
vil nægte Gyldigheden af en stor Nutidsdigters Udsagn: „At digte,
det er at holde Dommedag over sig selv"; og heller ingen vil
nægte, at det maaske endog har en særlig Gyldighed for Moliéres
Vedkommende. Han øste af sine egne Følelsers og Stemningers
rige Væld, som han øste af sine gennem et eventyrligt Liv
opsamlede Erfaringers og Iagttagelsers uudtømmelige Fond. Men
Overbevisningen om at føie det indre Kald og Teaterblodet i
Aarerne — disse Faktorer har sikkert været stærke nok til, at han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
