Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825 Moderne Moliére kultus i Frankrig
dette Kalds Udøvelse glemte sit huslige Livs Sorger, ja endog de
legemlige Smerter, som han paa Scenen lod haant om, indtil
Tæppet gik ned for hans Dødskamp. Dersom man vilde hylde Troen
paa, at Moliéres Komedier indeholder en Autobiografi, maatte
man desuden komme i Forlegenhed med Hensyn til de Dele af
Digterens Værk, som ligger forud for hans Ægteskab; thi
ogsaa før den Tid har han jo skildret Utroskab og Jalousi; ja, et
af de heftigste Jalousiudbrud i „Misantropen" er ordret overført
fra „Don Garcie de Navarre", hin Tragedie, som straks faldt til
Jorden, men af hvilken Moliére, med sin praktiske Sans, reddede,
hvad der stod til at redde; naar derfor Houssaye citerer lange
Replikskifter af „Misantropen", men blot erstatter Alcestes,
Céli-ménes og Philintes Navne med Moliéres, Armandes og Chapelles,
kunde han med lige saa stor Virkning have hentet Replikkerne fra
„Don Garcie", som var skrevet længe før Digterens Bryllup.
Desuden vilde man staa over for det Fænomen, at Moliére i „George
Dandin" gjorde Løjer med sine egne inderste Lidelser. Hvilken
Psykologi skulde kunne give Forklaringen her? Rigtignok er der
dem, der paastaar, at Digterens Latter ikke er andet end
Galgenhumor, der kulminerer i „Le malade imaginaire", som efter denne
Opfattelse bliver et satanisk Grin, ikke blot over for Lægekunst,
Apotek og det hele medicinske Fakultet, men over for selve Livet
og Døden. Weiss paastaar, at han, naar han havde set en af
Moliéres Farcer, var i Tvivl om, hvor vidt det ikke snarere var en
hjerteskærende Tragedie, han havde overværet.
Det er naturligvis navnlig i Fortolkningen af de store
Problemkomedier som „Tartuffe", „Don Juan" og „Misantropen", at
Molierismen giver sig de tydeligste Udtryk, men rigtignok ogsaa
røber den Uenighed, der, trods Enighed i det væsentlige,
karakteriserer dens Tilhængere. Et morsomt Eksempel i den
Henseende frembyder, som allerede antydet, „Misantropen". Nogle
har heri villet se en „comédie å clef", og man har, som paa vist,
leveret to forskellige Nøgler, alt eftersom man betragtede
Mon-tausier eller Moliére selv som Hovedpersonen. Blandt dem, der
hylder den sidstnævnte Opfattelse (Alceste = Moliére) findes
Houssaye, for hvem enhver Linje i dette Værk er „un palpitement de
cceur". Andre mener, at om det end er sig selv, Moliére har
skildret i „Misantropen", saa er det ikke gjort, for at vi skal føie
Medlidenhed med ham, men tværtimod for at vi skal le ad hans
„brusqueries". De fleste ser dog noget mere alment i denne Ko-
Tilskuereu 1806 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
