Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826
Moderne Moliére kultus i Frankrig
medie, nogle en næsten allegorisk Digtning, mindende om
Middelalderens „Moraliteter"; Alceste repræsenterer — ganske abstrakt —
Misantropien; Géliméne Koketteriet, Philinte Optimismen, Eliante
Oprigtigheden, Arsinoe Snerperiet, Marquis’erne Dumheden,
Indbildskheden og Letfærdigheden; for andre er den én specielt mod
Ludvig d. 14’s Tidsalder rettet Satire, et indigneret Udbrud af
Harme over Tidens Letfærdighed, lagt i Munden paa en Jansenist;
atter andre fortolker Værket ved at se det i direkte Sammenhæng
med „Tartuffe" og „Don Juan"; i disse to Komedier havde
Moliére angrebet henholdsvis Hykleriet og Ateismen; men han havde
kun høstet Utak derfor; hans Hensigter var bleven mistydede, han
selv miskendt og lagt for Had. Under disse Omstændigheder har
saa Digteren skrevet „Misantropen". (Man mindes uvilkaarligt om
H. Ibsen, der besvarede den Kritik, som „Et Dukkehjem" og
„Gengangere" mødte, med „En Folkefjende"). Saaledes vokser Alceste
op til at blive en Inkarnation af den miskendte Dyd i et Samfund
af lutter Lavhed og Fordærvelse. Janet ser da ogsaa i Alceste
en Helt, der værdigt kan staa Maal med Corneilles mest ophøjede
Skikkelser. Men fra mange Sider protesteres der mod saadanne
Forsøg paa at omskabe „Misantropen" til en Tragedie. Coquelin
ainé ser i Alceste en komisk Skikkelse: Moliére fører os ikke
længere end til Selskabslivet; Géliménes Salon er ikke Livet, men blot
et Udsnit deraf, Alceste tager imidlertid ikke Hensyn til, at han
befinder sig i en Salon; han forveksler smaat og stort og bliver
derved komisk. Mange finder ogsaa med Coquelin, at en Helt af
Corneilles Slags vilde gøre en forunderlig Figur i Céliménes Salon;
det vilde være som at „slippe en Løve løs mellem Versailles’
Avn-bøge". Det er — hedder det videre — Stykkets Titel, der har
ledet Kritikken vild; havde Moliére ikke kaldt det andet end
„L’amoureux atrabilaire", vilde man intet Øjeblik være falden paa
at sammenligne Alceste med Hamlet eller Timon.
Og som Alceste snart opfattes som en komisk, snart som en
tragisk Figur, foretages der ogsaa voldsomme Evolutioner med
andre af Komediens Figurer. Philinte, der for nogle Fortolkere er
Indbegrebet af alt godt og hæderligt, Symbolet paa den sunde
Fornuft, er i andres Øjne Karakterløsheden, Uvederheftigheden og
Snobberiet, gjort til Person. Og Céliméne! Ogsaa hun maa finde sig i
at være Genstand snart for den varmeste Sympati, snart for den
strengeste Fordømmelse. Medens saaledes Chabrier udbryder: Vive
Céliméne, je l’aime! — er Fr. Sarcey af en ganske anden Mening; for ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
