Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831 Moderne Moliére kultus i Frankrig
største Digter og tillige det største Menneske, der nogen Sinde
havde levet, et uopnaaeligt Forbillede, baade i moralsk og
intellektuel Henseende, ja endog i Henseende til legemlig Skønhed;
„medens enhver Buste, ethvert Portræt, der er os overleveret fra
Oldtiden, har noget dyrisk (!) ved sig, er Moliéres Træk helt
igennem menneskelige." Ethvert, selv det mindste Bidrag til at støtte
denne Lære modtoges naturligvis med Begærlighed af Tidsskriftet,
ligesom man omhyggeligt indregistrerede ethvert Tegn paa
Moliére-Interesse uden for Frankrigs Grænser, og selv i Tyrkiet fandt man
saadanne1. Dunkle Steder hos Digteren, Forslag til forbedrede
Læsemaader, Oplysninger vedrørende hans Liv og Levned eller de
Personer, der var knyttede til ham — alt sligt vil man finde i
rigeligt Maal i „Le Moliériste". Man vil ogsaa dér finde Referater
af de Taler, der holdtes, de Toasts, der udbragtes og de Oder,
der fremsagdes ved den aarlige Banket, som afholdtes til Digterens
Ære hvert Aars 22 Januar (Moliéres formodede Fødselsdag). End
ikke Menuen er glemt. Man sporer, hvorledes Festtalerne,
efterhaanden som Reaktionen begynder at rejse Hovedet, faar et
mere og mere apologetisk Præg, hvad enten Taleren stempler det
som latterlig Overdrivelse, naar Moleristerne beskyldes for at
danne en Menighed, eller han — som Jules Claretie ved en
saadan Lejlighed — lige modsat hævder, at intet er mere berettiget
end at danne en saadan og yde Moliére den Tilbedelse, som han
har Krav paa som en af Menneskehedens faa virkelige Stormænd.
I en Ode til Molieristerne udtaler François Goppée, der er en
ivrig Molierist, og hvem man, for at blive i Billedet, kunde kalde
Molierismens Salmedigter, at dersom det kunde lykkes en Molierist
at fremdrage en Autograf af Moliére, saa vilde det blive hilst som
en Begivenhed, der vilde sikre Opdageren evig Berømmelse og
vække Taknemmelighed „hos enhver, som kan læse!" Man
begriber da, at hin lykkelige Arkivar (Lacour de la Pijardiére), som
med faa Aars Mellemrum fandt to af Moliére selv udfærdigede
Kvitteringer, af Molierister blev sat i Klasse med de mest celebre
Opdagelsesrejsende.
Til de mest karakteristiske Udslag af Molierismen hører
nemlig et Autografraseri, om hvilket man bedst danner sig en Fore-
1 At der navnlig under denne Rubrik let maatte indsnige sig Fejl, er
indlysende. At Richard Kaufmann har oversat Moliére paa ungarsk, vil sikkert
i lige Grad overraske Danske og Ungarere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
