Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833 Moderne Moliére kultus i Frankrig
ædle, trofaste, uegennyttige, som tilgiver alle, der volder ham Sorg
eller viser ham Utaknemmelighed, selv Armande, der selvfølgelig
spiller en stor Rolle i denne Litteratur og — lige saa
selvfølgeligt — kun er befængt med slette Egenskaber. At Moliére
i denne Litteratur altid er Toppunktet af Ædelmodighed og
Armande altid en Afgrund af Troløshed, er lige saa sikkert,
som at Boileau, hvor han optræder, er gnaven, Lafontaine distræt
og Ghapelle beruset.
I den filosofisk-lyriske Gruppe træffer vi — omsat i poetisk
Form — de samme Anskuelser, som den radikale
Moliérefortolk-ning har søgt at gøre sig til Talsmand for. Ved Siden af mangt
et smukt og beaandet Udtryk for Beundring, Pietet og
Taknemmelighed over for Moliére, findes her unægteligt adskilligt, som
overskrider Grænsen mellem det ophøjede og det latterlige. At
det franske Folks ypperste Scene kaldes „Moliéres Hus", at man
hædrer Digterens Minde paa de store Højtidsdage, at man hylder
ham som den moderne Komedies Fader — intet er rimeligere.
Men at sætte ham i Klasse med det gamle Testamentes Profeter,
at betragte hans Værk som „et fra Himlen sendt Symbol", som
den højeste Visdoms sidste Ord, at prise Moliére som
Menneskehedens guddommelige Præst, i Linie med Sokrates og Kristus, at
sammenligne hans „Martyrium" med Giftbægeret og Golgatha —
det turde være at gaa for vidt — selv i Feststemningens mest
ukritiske Øjeblikke. Det kunde ikke være andet, end at udenfor
staaende efterhaanden følte sig ilde berørte af en saadan
Moliére-forgudelse, saa meget mere, som det var og blev et lille, højrøstet
Selskab, der paa en Maade havde monopoliseret Moliére.
Fanatismen og Intolerancen blev stærkere og stærkere alt som Aarene
gik, og der hørte i hine Tider et ikke ringe borgerligt Mod til at
aabne en Kamp med disse nidkære Sekterere. At der virkelig
fandtes Mænd, der ikke desto mindre vovede en saadan Kamp,
bliver da et Kriterium paa, at Molierismen havde naaet en rent
ud uhyggelig Udvikling.
V. REAKTION
Medens alle Retninger inden for den franske Litteratur, selv
Romantismen, har stillet sig velvilligt over for Moliére, ja endog
søgt at tage ham til Indtægt for sig, er der én Retning, som fra
Tidernes Morgen har været og til „de sidste Dage* vil vedblive at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
