Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834
Moderne Moliére kultus i Frankrig
staa som Moliéres svorne Fjender, nemlig de klerikale. Dersom
Moliére ikke havde skrevet „Tartuffe", saa vilde maaske end ikke
Kirken have nægtet ham sin Beundring; men da nu en Gang
„Tartuffe" i Moliéres Produktion næsten indtager den Plads, som
„Faust" indtager i Goethes, vil Kirken nødvendigvis føie det som
sin Pligt at staa imod.
Det var da ogsaa fra klerikal Side, at Indsigelserne mod
Mo-lierismen udgik. Jo mere denne bestræbte sig for at gøre Moliére
til Voltaires og Revolutionens Forløber, Radikalismens
Bannerfører, den frie Tankes Symbol, desto mere uforsonlig maatte den
Modstand blive, som Kirken og dens Talsmænd rejste. Imidlertid
var man fra molieristisk Side altfor vant til Kirkens Angreb, til
at disse kunde gøre Regning paa synderlig Opmærksomhed. Men
saa var det, at Louis Veuillot, midt i Halvfjerdserne, udsendte sin
Bog, „Moliére et Bourdaloue". Skønt Forfatteren, der redigerede
det katolske Blad „L’Univers", decideret tilhørte Klerikalismen
— man har træffende kaldt ham „den ultramontane
Pressekondot-tiere" —, kunde Protesten denne Gang umulig overhøres. Med
glimrende Veltalenhed, glødende Overbevisning og saare skarp
Dialektik gjorde han Moliéres Værk til Genstand for en indgaaende
Analyse og skaanede heller ikke Digterens Privatliv, som ved at
fremtræde paa Baggrund af Bourdaloues rene Vandel unægtelig
stilledes i et lidet flatterende Lys. Det var sikkert navnlig denne
Parallel mellem Moliére — Bohémen —, og Bourdaloue — l’homme
du Verbe évangélique —, som vakte Molieristernes Harme. En af
dem, Lapommeraye, skrev øjeblikkelig et Modskrift, hvori han
søgte at paavise, at Veuillot ikke havde fremført noget Argument,
ud over hvad man allerede i Digterens egen Tid havde ladet ham
høre, om Komediens Mangel paa Berettigelse i al Almindelighed
og „Tartuffe"s i Særdeleshed. Og hvad nu Digterens moralske
Vandel angik, lod det sig, som Lapommeraye rigtigt hævder —
ikke gøre at sammenligne Direktøren for et omrejsende
Skuespillerselskab med en af den katolske Kirkes højeste Prælater;
desuden havde Veuillot — hed det videre — valgt den aller reneste
Skikkelse i Datiden, for at forhøje Virkningen af sit Angreb; men
naar man ser bort fra den uangribelige Bourdaloue, vil man
blandt Tidens gejstlige Repræsentanter finde Mænd, der ingenlunde
staar saa højt, at en Sammenligning mellem dem og Moliére
absolut behøver at blive knusende for denne.
Veuillots Angreb vakte umaadelig Opsigt og blev Signal til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
