Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839 Moderne Moliére kultus i Frankrig
kan have været, som „tillod sig" at forære Moliére et endnu
eksisterende Ur, og hvis Navn staar indgraveret derpaa.
Ser man bort fra enkelte dristige Paastande, f. Eks. hos Scherer,
vil det sikkert erkendes, at denne antimoüeristiske Reaktion har
haft sin fulde Berettigelse. Man sporede da ogsaa allerede tidligt
Virkningerne deraf. Selv Forfattere, der var temmelig stærkt
angrebne af Molierismen, fik, efterhaanden som Reaktionen fik Vind
i Sejlene, travlt med at udtrykke deres Enighed med dem, der
spottede over Moliéreforgudelsens Yderligheder; bl. a. har baade
Fr. Sarcey og Loiseleur i deres senere Behandlinger af
Moliére-spørgsmaalet omhyggeligt taget Afstand fra alle saadanne. Og
i Slutningen af Firserne spores en kendelig Aftagen i
Moliére-interessen; 1889 maatte saaledes Tidsskriftet „le Moliériste" gaa
ind. I og for sig vil det ikke kunne undre, at Stoffet, hvor
Emnet var saa specielt, efterhaanden maatte slippe op, men i
Stedet for denne Motivering valgte Redaktionen en anden. I sidste
Hæfte staar der at læse med tydelige Bogstaver, at Tidsskriftet
gaar ind, da det aldrig har været Redaktionens Mening at fylde
Molieristernes Reoler med Aargange af „le Moliériste". Som om
en Molierist overhovedet kunde tænke sig noget bedre at „fylde
sine Reoler" med; som om en Molierist ikke skulde vide at skaffe
Plads til disse kostelige Aargange, selv om han skulde være nødt
til at sætte Pascal og Bossuet eller endog Corneille og Racine
paa Loftet! Nej, det lader sig ikke nægte: den fanatiske
Moliérekultus var og blev aldrig mere end en lille, højrøstet Klikkes
Trang til med Vold og Magt at skabe et Nationalidol; Molieristerne
udgjorde en Menighed af lutter Præster; for det store Publikum
maatte denne Kultus staa som noget kunstigt, noget der stred
mod den „bonsens", som ingen mere end Moliére har gjort sig til
Talsmand for. Han vilde da sikkert ogsaa selv have været den
første til at udtale sin Misbilligelse af alt dette. Han vilde sagtens,
selv om han ellers ikke kan antages i ét og alt at have gjort
Philinte til sit Talerør, have henvist til „Misantropen"s første Akts
første Scene og særlig til disse Ord, som han lader Philinte udtale:
La parfaite raison fait toute extrémité
Et veut que l’on soit sage avec sobriété.
H. St. Holbeck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
