Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Skolelærer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
842
Skolelærer og Statsmand 842
Men Sagen skifter helt Karakter, naar Taleren er den ledende
Statsmand i Landet, Føreren for det herskende Parti og derigennem den,
der præger sit Lands Politik ogsaa som Kultur betragtet. Ganske vist
kan man kun glæde sig over, at Statsmændene af den danske Skole
ikke sætter det under deres Værdighed, af og til at lade Statsmanden
blive hjemme og deltage i de folkelige Søndagsfornøjelser. Naar
Sygekasserne hölder Skovtur eller Skytterne Præmieskydning kan en Minister
godt være bekendt at yde sit Bidrag til Underholdningen med en Tale.
Sely som Søndagsrytter paa Pegasus kan en Statsmand tage sig ud.
Men alligevel, han maa i saadant Tilfælde vide, at han taler til hele
Offentligheden. Der skulde ikke være store Krese af Folket, til hvem
hans Ord efter deres Præg og Vidde slet ikke har Bud. Der skulde
ikke være andre Krese, der med Rette kunde sige, at de vil ikke tiltales
i den pædagogiske Aand, ud fra en saa bestemt, men dem ganske
fremmed Forudsætning. Og der skulde endelig ikke være en hel Kres af
Mænd tilbage, der maa sige til sig selv, at de overhovedet slet ikke er
til for Talerens Bevidsthed.
Det er her, at den nuværende Konsejlspræsident er kommet saa
sørgelig tilkort og har blottet sig paa en saa ublu Maade. J. C.
Christensen, der med sin Statsmandstunge taler som en klog Politiker, har med
sin menneskelige og borgerlige Tunge talt som en Skolelærer taler til
sine Drenge, efterat de er blevne konfirmerede og har meldt sig ind i
Sognets Gymnastikforening. Som Aandsværk betragtet forholder hans
Tale sig til virkelig Aand som Skolelærerlitteratur til Landets virkelige
Litteratur. Enhver, der har læst et eller andet til denne Klasse Litteratur
hørende Værk, vil have gjort den Erfaring, at selv om man møder med det
bedste Forsæt, preller Interessen dog haabløst af. Man gaar fra Fordom
til Fordom, fra den ene Bagtanke til den anden, man faar Moralforskrifter
istedetfor Undersøgelser og bliver i det hele behandlet ikke som en
tænkende Læser men som en Sjæl, der trænger til Forsorg.
Ganske paa samme Maade med Hr. Christensens Tale. Den har
ingen videre Horisont end den, der kan ses fra Stadil Skolestue. Det
er kun en ganske snæver Del af Aandens Verden og Menneskenes
Verden, der her er taget Sigte paa. Denne Tale røber en Aand, der er
blevet hæmmet i Væksten af Fordomme, en Personlighed med en
Ringmur udenom sig af en eneste Slags Mennesker, og derfor aflukket og
uimodtagelig for Paavirkning fra andre Sider.
Men af denne Mennesketype skabes ikke nogen virkelig Statsmand.
En ledende Statsmand skulde tværtimod have noget i sig fra alle
Samfundsklasser og Dannelsesformer, eller i hvert Fald have Fantasi nok til
at gætte sig frem dér, hvor han var fremmed. Akademikeren skulde
som Politiker kende ogsaa Bondens Tankesæt, og Bondepolitikeren ikke
være usikker blandt de studerede. Saa vilde Hovmod undgaas i den ene
Retning, og Had og Frygt i den anden.
Men her i Landet er det gaaet anderledes. Vore ledende Politikeres
Fejl har været deres snævre Horisont. Med Rette blev det indvendt mod
de Nationalliberale, at de saa alt fra et universitets-doktrinært Standpunkt.
Erfaringen viste ogsaa tydeligt, at den Slags Mennesker aldrig rigtig for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
