- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
849

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Schiøtt: Kongebolig, Rigsdagshus og Højesteret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

849 Kongebolig, Rigsdagshus og Højesteret



begge Sale ligge i samme Plan —, og den hviler i høj Grad paa
Samarbejde mellem Tingene, Forhandling uden for Salene, hvorfor
Læse- og Konversationsværelser, Bibliotek, Bureau, Selskabsrum
og Restauration maa være fælles Samlingspunkter. Endelig maa
Lokalerne af praktiske Hensyn ligge nær ved Jorden; det, der
passer bedst for en Rigsdagsbygning er Kælder, to Etager og en
øvre Mezzanin med ikke altfor store Etagehøjder. Men alle disse
Fordringer kan daarligt fyldestgøres i Slottet, hvor saa end
Rigsdagen lægges. Dens Installering der kræver Fjernelsen af
nederste Mezzanin, medens dennes Bevarelse kræves af
Kongeboligen og af hele Slottets Arkitektur. I Yderfacaderne kan man
vel ved arkitektoniske Kunstgreb maskere Disharmonien, men i
Slotsgaarden maa man bevare Kontinuiteten. Bygningen bliver
saaledes fra første Færd en arkitektonisk Usandhed og et Værk,
der ikke fuldt ud kan tilfredsstille nogen af Parterne, saa meget
mindre som ingen af Bygningsdelene kan fremtræde med Særpræg
Kongebolig eller Rigsdagshus.

Det Spørgsmaal, som nu foreligger, er derfor ej, om vi har
Raad til at anvende 6 Mill. Kr. paa at indrette Kristiansborgs
Ruiner til Repræsentationslokaler for Kongen, til Rigsdagen og
eventuelt til Højesteret. Spørgsmaalet lyder: om vi ej har Raad
til at skaffe vort Lands lovgivende Forsamlinger og dets højeste
Ret passende Boliger under eget Tag, om det ej stemmer bedre
med deres Værdighed; om vi ej har Raad til at genrejse vor
gamle Kongeborg som Kongebolig, og om vi i det hele har Raad
til at ødelægge Kristiansborg Slot, et af vort Lands store Minder.

Kristian VI.’s Slot var ikke et Bygningsværk opført efter
Tegninger forskrevne fra Italien, det var hovedsagelig opført af
danske Mænd og i sin Barokstil dog præget af vor Folkekarakter,
det var et Udtryk i Storhed, maaske for stort, for vort Lands
daværende Stilling i Europa, beundret vidt omkring. Den genrejste
Hovedbygning var ogsaa stor i Anlæg, typisk for sin Tid, om end,
paa Grund af Tidens Armod, ej opført af de ædle Materialer den
fortjente.

For et lille Folk som vort, der bærer paa store Minder,
gælder det særligt at værne om dem, og vi har syndet altfor meget
af praktiske og økonomiske Hensyn. Lad os nu ikke ødelægge
Kristiansborg, det største monumentale Bygningsværk vi ejer.

Ridebanen med Marmorbroen. Pavillonene, Ridehus og Stalde
er et saa pompøst Anlæg, som man sjældent finder andetsteds;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free