Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
856
Rudyard Kipling
ikke forladt Jorden, før smaa, meningsløse Vindpust kommer fra
Rosenhaverne mod Syd og bringer med sig en Duft af tørrede
Roser og Vand. I Skumringen gør Landet et ubeskriveligt
Indtryk — „der er som en Dansen midt i det hele," siger en af
Kiplings Soldaterfigurer. Vindpustene bliver til Stormpust, der
kommer farende et efter et, dunker mod Taget og forsvinder; og
Lynene begynder at springe ud paa Himlen som af Æg, der slynges
mod en Ladeport, men Lyset er blegblaat, ikke gult. Og pludseligt
gennemtrænger Lugten af Regn hele Rummet. Regnen falder som
Bajonetstraaler mod Jorden og farer atter op som en blaa Taage.
Bambusrørene og Mangotræerne staar ubevægelige, medens det
varme Vand skyller ned mellem dem, og Frøerne begynder at
synge i Aloehækkene. Begærligt og med alle Porer drikker Jorden.
Naar Regnen er ophørt, og det endnu er Nat, ses ,oppe over
Hovederne de vidunderlige, indiske Stjerner, der ikke alle sidder i
ét Plan, men har et ordentligt Perspektiv ud i Fløjlsmørket. Jorden
ligger som en graa Skygge, der synes mere uvirkelig end Himlen;
i Pauserne mellem Sjakalhylene og Vindens Raslen i Tamariskerne
hører man den aande sagte. En indfødt Kvinde begynder at synge
henne i en af de usynlige Hytter, og Toget dundrer forbi paa sin
Vej mod Delhi.
Og Menneskene, som bor i dette Land, er saa fremmedartede,
at man faar en udpræget Museumsfølelse, naar man læser om
dem. Deres Syn paa Livet og paa sig selv er ganske forskelligt
fra vort. Etter Kiplings Skildringer synes de at være blottede for
særlig Individualitet, og rimeligvis er de det ogsaa i Virkeligheden.
Livsforholdene er for simple og bekvemme til at kunne udforme
skarpe Karakterer, og Religion og Samfundsordenen gør det næsten
umuligt for to Individer, der er ligestillede ved Fødsel, at udvikle
sig paa forskellig Maade. Ingen Hindu er sig selv; han er kun
sin Faders Søn og sin Søns Fader, et Led af sin Kaste og sin
Slægt — vel at mærke af Slægten, ikke af Familien. Hans Liv
er ødelagt, meningsløst og tomt, naar han ikke har en Søn, der
kan fortsætte det, og derfor er den frygteligste Forbandelse, han
kender, denne: „Gid du aldrig maa faa Sønner!" Det er som et
stort Symbol, at enhver indfødt Fyrste ejer et hemmeligt
Skatkammer med Guld og Juveler, undertiden til en Værdi af
Hundreder af Millioner, som han ikke maa røre. Han sulter hellere,
end han tager af Familieskatten, thi baade Religionen og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
